Risiko for tomrum i dansk roning truer efter OL 2024 - rollemodeller skal holdes i sporten

“Jeg har været mere urolig, end jeg er i dag. Men vi har stadig en stor udfordring foran os.” Sportschefen i Dansk Roforbund, Thor Juul Kristensen, ser med spænding frem mod et OL i Paris, hvor der længe har været spekulationer om, hvorvidt Danmark nok engang vil kunne være medaljekandidater. Siden 1992 har Danmark hørt til i det felt uden ophør, og især letvægts-klasserne har været noget, som Danmark, anført af den berømte Guld-firer, til tider nærmest har domineret.

For nyligt udgav Idrættens Analyseinstituts (IDAN) deres årlige resultatanalyse, der ser nærmere på resultaterne i 2022 og potentialet for dansk elitesport frem mod OL i Paris i 2024. Og her er perspektiverne især nedtrykkende for roning. Man ser blandt andet på top 8-placeringer i de store konkurrencer som et udtryk for konkurrenceevnen inden for en idrætsgren. Og hvad netop roning angår, der er mængden af top-8 placeringer gået fra 13 i 2021 til 2 i 2022.

Og efter OL i Paris i 2024 vil der med al sandsynlighed ikke længere være tale om at dyste i separate letvægts- og tunge klasser. Argumentet for dette har været fra IOCs side, at forskellen på tiderne i de forskellige klasser er blevet stort set udviskede. Alligevel har den beslutning, siden den blev truffet i 2016, fået sveden til at springe på panden hos Dansk Roforbund, da det traditionelt har været letvægterne, man har været stærkest i, og derfor har man skullet lave et nyt setup for træningen. 

Samtidig med dette, så har fremtiden været usikker, da flere af de mest rutinerede kræfter på landsholdet indledningsvis trak sig efter det seneste OL i Tokio, hvor det blot blev til en enkelt medalje ved debutanterne Frederic Vystavel og Joachim Sutton, der vandt bronze i toer uden styrmand. Blandt de, der havde planer om at stoppe på landsholdet var også færingen Sverri Nielsen, der var en hårsbred fra at fordoble landsholdets medaljehøst i Tokyo. Han har dog valgt at tage OL i Paris med som det sidste. 

Jagten på rollemodeller

Dermed har dansk roning skullet vænne sig til tanken om at se nogle store rollemodeller forsvinde ud i horisonten. Samtidig med, at roklubberne rundt i landet har set tilbagegang blandt medlemmerne, og corona-nedlukningen satte samfundet i stå, så har det givet rynker på panden i det danske romiljø i forhold til at levere medaljer til OL i Paris.

“Vi kunne da godt have brugt et år mere,” siger Thor Juul Kristensen, da Flashscore spørger ind til, om der er tid og talentmasse nok til at drive dansk roning ind en ny succes-æra.

“Men vi har i 2022 rekrutteret 35 roere, som vi mener har potentialet og den rigtige mentalitet. Det er dog klart, at det er noget, der tager tid at rulle ud,” fortæller sportschefen.

“Så hvis vi står i 2025 uden vindende atleter, der kan vise vejen frem for talenterne, så er det en kultur, der er svær at starte op igen, og der kan jeg godt være nervøs, hvis vi ikke har et stærkt landshold,” siger  Thor Juul Kristensen.

Økonomien har tilgodeset den absolutte elite

Et andet fundamentalt behov, når man skal kæmpe om medaljer ved et OL, er selvsagt at man skal have det økonomiske fundament på plads, sådan at forholdene er på topniveau. Og her medgiver Thor Juul Kristensen, at der har været et større fokus på eliten frem for bredden, da det har været nødvendigt for at have en chance for at få de bedste danske roere op på deres topniveau.

“Og når de bedste så stopper, så får vi unægteligt et problem, hvis der ikke er nogen til at føre depechen videre, som vi har været vant til, at der har været, i mange år.”

Han mener ikke kun, at årsagen til et lavere indtag af de største talenter ligger i manglen på rollemodeller, da der netop er flere talentfulde roere, der nu træner med i Dansk Rocenter, hvor den absolutte elite holder til. Her kommer de til at være tættere på eliten, selvom de største OL-medaljekandidater i høj grad selv har kontrollen over deres træning for at være klar til de store VM-sejladser, der afgør, om de kommer med til OL.

“ Vi har prøvet at lave om i vores struktur, således at laget under top-8 placeringerne i højere grad kommer ind under Rocenteret, Der har vi 25 roere lige nu, som vi forsøger at løfte hurtigere i niveau, og det går det godt med. Samtidigt kommer de med i landstrænerens bevidsthed, og får fornemmelsen af at være med blandt de bedste, samt at der bliver satset på dem.”

Kampen om talenter er blevet skærpet

Der er dog konkurrence om at fange unge talenters opmærksomhed i 2023.

“Der er kommet mange flere tilbud til unge mennesker, og der er flere, der er tiltrukket af at komme ned i et fitnesscenter, hvor man kan være for sig selv, end at komme ned at banke på i en roklub, hvor der sidder en masse mennesker og bare ror. Her gør vi meget ud af at komme ud og få arbejde med skolerne, sådan at vi kan hjælpe med at få øjnene op for roning. Samtidig gør vi det så behageligt som muligt for de eksisterende eliteroere, sådan at de får lyst til at fortsætte længere,” fortæller Thor Juul Kristensen.

Han afslutter med at understrege, at de ser lyst på fremtiden, også selvom man arbejder under et vist tidspres. 

“Vi HAR da travlt, hvis vi skal sikre at have et godt landshold i 2025. Udfordringer vil og skal der altid være, men der er bestemt også muligheder,” slutter sportschefen, der trods udfordringer stadig tør kalde Danmark for medaljetagere i Paris.