Ronaldinho om Frankrig før VM-finalen: De har en virkelig stærk generation af spillere
Den brasilianske verdensstjerne Ronaldinho var med til at vinde VM tilbage i 2002 med Brasilien - nu glæder han sig til at følge finalen i Qatar. I et interview med franske L'Équipe fortæller den tidligere Ballon d'Or-vinder, at han håber på en finale, der ikke bliver for låst.
"Jeg håber, det bliver en fantastisk finale og ikke for lukket. Det afhænger meget af, om det starter godt, og om et af holdene scorer hurtigt. På begge mandskaberne er der spillere, der kan være kampafgørende til enhver tid", fortæller Ronaldinho til det franske medie.
Den tidligere FC Barcelona-profil er ærgerlig over, at Brasilien ikke kom i finalen, men samtidig mener han også, at det er de to rigtige mandskaber, der skal dyste om guldet.
"Begge hold fortjener det. Jeg synes også, at Brasilien havde et meget godt hold, men tingene gik ikke, som vi havde tænkt os."
Ronaldinho spillede i Barcelona sammen med en purung Lionel Messi, tog hele fodboldverden med storm. I dag er Messi en rutineret spiller, der spiller sin sidste VM-slutrund. Messi har strålet ved slutrunden i Qatar, men det overrasker ikke argentinerens tidligere holdkammerat.
"Han har allerede været den bedste i verden i mange år. For mig kan han spille til han er 50, fordi han har mange flere kvaliteter end alle de andre.", fortæller Ronaldinho.
Selvom Ronaldinho storroser Lionel Messi, så har han også en idé om, hvorfor Frankrig er så dygtige og klarer sig så godt ved VM. Han mener nemlig, at det er en blanding af en god samling af spillere og en dygtig træner.
"De har en virkelig stærk generation med en træner, der er vant til at vinde. Jeg elsker Didier Deschamps, han er meget god. Han er en herre, som var en meget god spiller, og som kender fodbold meget godt. Jeg kan godt lide den måde, han spiller Frankrig på."
VM-finalen mellem Frankrig og Argentina spilles søndag kloken 16.