Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo åbner saudiarabisk målkonto: Passerede tidligere AaB-keeper i tillægstiden

Ritzau
Cristiano Ronaldo kom på tavlen i sin tredje kamp for saudiarabiske Al-Nassr.
Cristiano Ronaldo kom på tavlen i sin tredje kamp for saudiarabiske Al-Nassr.Fayez Nureldine/AFP
Cristiano Ronaldo har officielt åbnet sin målkonto i saudiarabiske Al-Nassr.

Fredag scorede den portugisiske stjerne sit første mål for sin nye klub, og som så ofte før, hvor Cristiano Ronaldo netter, blev han frelseren.

Med et mål på straffespark i kampens tillægstid sørgede Ronaldo således for, at Al-Nassr spillede 2-2 med Al-Fateh i den saudiarabiske liga.

Ronaldo sparede sikkert bolden i målnettet bag den tidligere AaB-målmand Jacob Rinne, der vogter Al-Fatehs mål.

Cristiano Ronaldo scorede sit første mål i sin tredje officielle optræden for Al-Nassr, som veteranangriberen skiftede til ved årsskiftet.

Det skete, efter at Ronaldo fik ophævet sin kontrakt med Manchester United i kølvandet på et kontroversielt interview, portugiseren havde givet til den britiske journalist Piers Morgan.

I interviewet kritiserede han i skarpe vendinger blandt andre United-træner Erik ten Hag.

Ronaldos kontrakt med Al-Nassr gælder frem til 2025.

Flere medier estimerer, at kontrakten er mere end 200 millioner euro - svarende til omkring 1,49 milliarder kroner - værd.