Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune: Mit håndled har ikke haft det godt siden Australien

Ritzau
Opdateret
Holger Rune måtte trække sig med skade: Ude af ATP turnering i Rotterdam
Holger Rune måtte trække sig med skade: Ude af ATP turnering i RotterdamProfimedia
Holger Rune er ude af ATP 500-turneringen ABN Amro i Rotterdam efter at han måtte trække sig med en skade mod Gijs Brouwers med stilling 6-4, 4-0 i hollænderens favør

Holger Rune spillede generelt et godt stykke under niveau kampen igennem mod Gijs Brouwers, der overraskende havde slået schweizeren Marc-Andrea Hüsler i første runde. Hollænderen ligger nr. 160 på verdensranglisten.

Danskeren gav dog indledningsvis store prøver på sit enorme repertoire, og første 4-2 i første sæt, men derefter gik det ned ad bakke, og man kan kun spekulere i, hvor stor effekt skaden havde på hans spil.

Ved stillingen 4-6, 0-4 mod hollænderen Gijs Brouwer valgte Rune at sige tak for kampen.

Rune døjer med en håndledsskade, som han pådrog sig i Australian Open, og direkte adspurgt fortæller Rune, at skaden bekymrer ham med udsigt til et stramt turneringsprogram de kommende uger.

"Ja. Jeg må se på det. Jeg må få det tjekket igen, for det skal selvfølgelig ikke blive ved med at gøre ondt, når man er i min alder", siger Holger Rune til TV 2 Sport.

Det var i Australian Opens tredje runde den 21. januar, at Rune faldt og slog håndleddet.

"Det har faktisk gjort ondt lige siden. Jeg har spillet igennem lidt smerte, men i dag (torsdag, red.) gjorde det mere og mere ondt, som kampen skred frem, og til sidst gjorde det for ondt til at fortsætte", fortæller Rune.

Han er i næste uge tilmeldt ATP-turneringen i franske Marseille. Derefter følger en turnering i Acapulco, inden marts byder på store amerikanske turneringer i Indian Wells og Miami.