Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune står endnu engang overfor Botic van de Zandschulp i München-finalen

Ritzau
Der er udsigt til et hollandsk gensyn med de Zandschulp for Rune.
Der er udsigt til et hollandsk gensyn med de Zandschulp for Rune.Profimedia
Søndagens finale ved BMW Open i München blive en gentagelse af sidste års opgør mellem Holger Rune og Botic van de Zandschulp.

Det står klart, efter at hollænderen lørdag eftermiddag slog amerikaneren Taylor Fritz i semifinalen.

Botic van de Zandschulp vandt 6-4, 7-6 over Fritz, der for nylig var doublemakker med Rune ved Monte Carlo Masters.

Den 27-årige hollænder får dermed chancen for at rette op på sidste års finale, hvor en skade satte en stopper for ham allerede i første sæt.

Botic van de Zandschulp bragte sig foran med 3-1 mod Rune. Hollænderen trak sig lidt senere på et tidspunkt, hvor han førte med 4-3.

Danskerens finalemodstander måler 191 centimeter, og han var for et halvt år siden oppe som nummer 22 på verdensranglisten. Han er aktuelt nummer 29.

Søndagens finale spilles klokken 13.30.