Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Santos afdramatiserer Cristiano Ronaldo-fravalg: Alt er fuldstændig i orden

Ritzau
Santos afdramatiserer Cristiano Ronaldo-fravalg: Alt er fuldstændig i orden
Santos afdramatiserer Cristiano Ronaldo-fravalg: Alt er fuldstændig i ordenProfimedia
Tirsdagens helt store kamp ved VM var Portugals 6-1-sejr over Schweiz. Det helt store samtaleemne inden kampen var dog, at Portugals landstræner, Fernando Santos, havde valgt at bænke superstjernen Cristiano Ronaldo.

Det var en taktisk vurdering, der fik Portugals landstræner, Fernando Santos, til at sætte Cristiano Ronaldo på bænken i VM-ottendedelsfinalen mod Schweiz, som portugiserne vandt 6-1.

Santos slår fast, at degraderingen af den 37-årige kaptajn intet havde at gøre med Ronaldos let fornærmede attitude, da han blev udskiftet i kampen mod Sydkorea i lørdags.

"Jeg har allerede sagt, at vi ikke har noget problem. Vi har været venner i mange år. Alt er fuldstændig i orden, og han går forrest som en ægte kaptajn", siger Santos til magasinet A Bola.

"Vi har forskellige spillere til forskellige kampe. (Diogo) Dalot kom også med, og (Joao) Cancelo røg ud. Det handlede om, hvad jeg forventede ville blive kampens dynamik."

Den erfarne træner ramte plet med sin startopstilling. Det portugisiske landshold spillede bedre end længe. Og Ronaldos afløser, Goncalo Ramos, brillerede med tre scoringer.

Dermed er Portugal klar til kvartfinalen mod Marokko.

"Det var en god præstation, en fremragende kamp, og jeg må gratulere spillerne. Men nu skal vi ned på jorden igen. Det var flot, men der er tre kampe endnu, og vi har den næste om fire dage", siger Fernando Santos.

Heller ikke holdkammeraterne ser nogen grund til at hæfte sig ved, at Ronaldo var ude af Portugals startopstilling i en VM-knockoutkamp.

"Han ved, at det vigtigste er "os". Det, der skete i dag (tirsdag, red.), var trænerens valg, og det skal respekteres", siger Pepe til radiostationen RTP3.