Schmeichels ex-holdkammerat truede med selvmord - Nice har nu meldt ud
Alexis Beka Beka befandt sig angiveligt på Magnan-viadukten (A8) og truede med at begå selvmord siden fredag morgen, ifølge flere lokale medier og France Bleu. Angiveligt skulle årsagen være ulykkelig kærlighed.
Brandmænd, politibetjente, gendarmer og også en psykolog udsendt af klubben var involveret.
Det forlyder nu at spilleren er kørt væk med ambulance
Motorvejsgendarmeriet var ansvarlig for at sikre A8, mens politiet var placeret nedenfor broen.
Træningen, der var planlagt fredag blev ikke aflyst men pressen, der var inviteret dertil, blev bedt om at forlade lokalerne.
Den franske klub Nice har for kort tid siden udsendt en pressemeddelelse, hvor de bekræfter, at Alexis Beka Beka er i god behold efter omstændighederne.
"Vi er først og fremmest lettede over, at alt endte godt i dag for Alexis. Der blev taget hånd om ham. Vi vil respektere hans fortrolighed, og vi beder alle om at gøre det samme samt respektere hans privatliv."
"Vi og hele klubben støtter ham," siger præsident i OGC Nice Jean-Pierre Rivère i en pressemeddelelse.
Den 22-årige har endnu ikke spillet i denne sæson. Han spillede kun 14 kampe i sidste sæson.