Schweiz har udtaget VM-trup – flere store Premier League-spillere er med
Der er ikke længe til, at VM-slutrunden i Qatar sparkes i gang. I disse dage udtager diverse landstrænere de spillere, der skal kæmpe om pokalen.
Nu har den schweiziske landstræner så udtaget de spillere, som han mener kan gøre den bedste figur ved slutrunden.
Landstræner Murat Yakin har blandt andet udtaget flere store Premier League-profiler. Spillere som Granit Xhaka fra Arsenal, Manuel Akanji fra Manchester City, og Fabian Schär fra Newcaslte er alle med i truppen.
Derudover er den tidligere Liverpool- og Bayern München-spiller Xherdan Shaqiri også udtaget. Shaqiri slår til dagligt sine folder i MLS, hvor den 31-årige offensivspiller tørner ud for Chicago Fire. Den dygtige schweizer har bestemt ikke slappet af, siden han kom til USA. I denne sæson er det nemlig blevet til syv mål og 12 assist i 29 kampe.
Det ligner en stærk trup, som Murat Yakin har udtaget. Noget tyder da også på, at det er nødvendigt, da Schweiz er kommet i en ret så stærk pulje. Gruppe G består nemlig af Brasilien, Serbien, Cameroun og Schweiz.
Schweiz' første kamp ved VM bliver mod Cameroun den 24.november.
Du kan se hele truppen her: