Scorede "Årets Mål" fra 60 meter: Nu vil Werder-legende kopiere bedriften i afskedskamp
"Werder og Bremen har altid været noget særligt for mig, noget særligt," forklarer den nu 39-årige Diego, i en pressemeddelelse.
"Jeg har haft tre fantastiske år her. Jeg skylder så meget til klubben og fansene, fordi jeg havde en utrolig tid og oplevet så meget kærlighed."
Den tidligere offensive midtbanespiller, der allerede afsluttede sin karriere i slutningen af 2022, skal nu snøre støvlerne en sidste gang, når Werder den 22. marts 2025 byder sin tidligere nummer 10 velkommen til Weserstadion.
"For mig lukker kampen en cirkel, og jeg er virkelig glad for at kunne spille igen på dette stadion foran disse fans," siger Diego, hvis fulde navn er Diego Ribas da Cunha.
I sine tre år spillede Diego, som senere også optrådte VfL Wolfsburg i Bundesligaen, 132 kampe for Werder og scorede 54 mål. Ud over en finaleoptræden i UEFA Cuppen og en andenplads i Bundesligaen, vandt han den tyske pokalturnering i sit tredje år med Bremen i 2009.
Mange tyske fodboldfans kæder Diego's navn fast med 3-1-sejren mod Alemannia Aachen i 2006-2007sæsonen, hvor Diego vandt prisen for "Årets mål" med et mål fra 60 meter.
"Det var det bedste mål, jeg nogensinde har scoret i min karriere," husker Diego - og udtrykker et ønske:
"Måske kan jeg gøre det igen i marts, hvis mine holdkammerater og modstandere tillader det." Det vides endnu ikke, hvilke spillere, der kommer til at deltage i Diego's afskedskamp.
"Invitationerne er blevet sendt ud. Jeg håber, at så mange ex-spillere som muligt vil være på stadion den dag for at gøre denne kamp til endnu et højdepunkt for mig", siger Diego afslutningsvis.