Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Scoring fra Oliver Bjorkstrand hjælper Seattle Kraken til første sejr i fire kampe

Henrik Bauch
Scoring fra Oliver Bjorkstrand hjælper Seattle Kraken til første sejr i fire kampe
Scoring fra Oliver Bjorkstrand hjælper Seattle Kraken til første sejr i fire kampeGetty Images via AFP
Oliver Bjorkstrand satte en vigtig scoring i nat, da hans hold, Seattle Kraken, fik vendt en stime af nederlag. På egen is i Climate Pledge Arena besejrede Kraken gæsterne fra New York Islanders med 4-1

Efter syv sæsoner hos Columbus Blue Jackets, blev Oliver Bjorkstrand inden sæsonen tradet til den nyeste dreng i NHL-klassen, Seattle Kraken.

Den flotte afsluttende sæson hos Columbus, har dog været lidt svær at tage med til det nordvestligste USA, men i nat kom Bjorkstrand på tavlen igen. En scoring han have en kæmpe andel i.

Efter at have sat to modstandere ud af spillet ved banden, søgte Bjorkstrand mod mål, og der var han hurtigt over en retur fra Islanders målvogteren Ilya Sorokin, og satte pucken højt i målet via overliggeren. Med scoringen fik Kraken luft, da målet var til stillingen 3-1 med lidt under syv minutter tilbage af 2. periode.

Målet var Bjorkstrands femte i sæsonen, så der er lidt vej op til de 28 han lavede i sidste sæson.

Seattle ligger med de to points nu nummer 4. i Pacific Division, og fik brudt stimen med tre nederlag i træk forud for opgøret.

Bjorkstrand og Seattle Kraken skal i kamp igen natten til onsdag, hvor de skal på besøg hos den frygtede offensive duo bestående af Connor McDavid og Leon Draisatl fra Edmonton Oilers.

Oilers og Kraken mødtes natten til lørdag i Seattle, hvor Oilers storsejrede med 7-2.

 

De øvrige kampe i går aftes og i nat endte således:

 

New Jersey Devils - Carolina Hurricanes 4-5 (GWS)

Florida Panthers - New York Rangers 3-5

Ottawa Senators - Buffalo Sabres 3-1

Chicago Blackhawks - San Jose Sharks 2-5