Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Screamers, solotur og saksespark - Her er Gareth Bales bedste scoringer

Flashscore
Bale jubler efter scoring i Champions League-finale mod Liverpool i 2018.
Bale jubler efter scoring i Champions League-finale mod Liverpool i 2018.FRANCK FIFE/AFP
Gareth Bale har nu indstillet karrieren i en alder af 33 år. Han har flere gange gennem årene fået publikum og fodboldelskere til at måbe, når han gang på gang forkælede med fantastiske mål. Her kan du du se nogle af Bales bedste basser.

Fem gange vandt han Champions League og tre gange vandt han La Liga med den spanske kongeklub Real Madrid. Walisiske Gareth Bale har nu lagt støvlerne på hylden, og den dygtige kantspiller må betragtes som en af de største britiske spillere i historien.

Gareth Bale udviklede nemlig meget hurtigt en evne til at præstere på et uhyggeligt højt niveau - Samtidig  krydrede han det med flere fabelagtige scoringer.

Flashscore har derfor udvalgt nogle af Bales mest ikoniske mål gennem hans karriere.

Den fantastiske flugter mod Stoke

Vi skal helt tilbage til 2010 for at finde det første mål på listen.

Gareth Bale spillede i Tottenham og leverede en flot flugter mod Stoke i Premier League.

Han havde allerede scoret en gang tidligere i kampen på Britannia Stadium, men hans andet mål blev et af Bales mest ikoniske mål i Spurs-trøjen.

Hattricket på San Siro

Kampen mellem Tottenham og Inter på San Siro var der, hvor Lynhurtige Gareth Bale for alvor slog sit navn fast i fodboldverden. 

Spurs havde tidligt i kampen fået en mand vist ud i Champions League-opgøret i Milano. London-klubben kunne derfor se, at der stod 4-0, da de to hold gik til pause.

Mange forventede, at Inter ville komme ud og tromle videre i anden halvleg, men i stedet var det en ganske ung waliser, der gjorde det.

Bale flænsede hele Inters højre side op med sine hidsige rates fra sin back-position.

En imponerende opvisning i de sidste 45 minutter gjorde, at Gareth Bale stort se ene mand scorede tre mål og hjalp Tottenham til blot at tabe med et enkelt mål.

Sublim scoring mod Scotland

Det var ikke kun på klubplan, at Gareth Bale kunne imponere. Han har flere gange også meget vigtig for Wales.

Han har scoret et hav af flotte mål for sit landshold, men i 2012 scorede han det måske smukkeste af dem alle, da han i en VM-kvalifikationskamp mod Scotland bragede bolden i nettet.

Ikonisk hammer mod West Ham

Bale lavede et hav af mål i sin sidste tid i Tottenham. Udligningen mod West Ham i 2013 på Upton Park var et særdeles smukt et af slagsen.

Ved stillingen 2-2 fik Bale bolden midt for mål cirka 30 meter udefra. Waliseren tog et lille træk frem i banen og tordnede bolden ind bag en hjælpeløs Jussi Jaaskelainen.

Et typisk Bale-mål mod Sunderland

Gareth Bales mål mod Sunderland i 2013 blev hurtigt et Bale-kendetegn. 

Han fik bolden ude i Tottenhams højre side, hvorefter han trak bolden ind i banen og bankede kuglen i mål. Der findes næppe tal på, hvor mange gange Bale har gjort netop det. 

Kort tid efter scoringen skiftede Bale til de spanske giganter fra Real Madrid.

Fænomenalt langskud mod Elche

Gareth Bale var netop skiftet til Real Madrid. 

Waliseren havde haft en stille kamp, hvor han ikke havde gjort meget væsen af sig, men efter 72 minutter ændrede det sig.

Han modtog bolden fra Xabi Alonso cirka 30 meter fra mål, hvorfra han affyrede et projektil, som strøg i nettet via overliggeren.

Legendarisk løbetur i Copa del Rey-finale

Hvis man blev vækket om natten og bedt om at nævne et Gareth Bale-mål, så ville de fleste nok nævne hans mål mod FC Barcelona i Copa del Rey-finalen i 2014.

En imponerende sprint, som både indebar at løbe uden for banen og overhale Marc Bartra, endte med en spektakulær scoring i kampens døende minutter.

Bale og Real Madrid endte med at vinde finalen, hvilket var Bales første trofæ i Real Madrid. 

Forrygende fuldtræffer mod Legia Warsaw

Gareth Bale havde fået smag for at lave mål ud af ingenting, og i Real Madrids Champions League-kampagne i 2016/17 gjorde han det igen.

Kantspilleren overraskede både mod- og medspillere, da trykkede af fra kanten af felten og satte bolden op i hjørnet.

Fortræffelig first-timer mod Dortmund

Flugteren mod Legia gjorde åbenbart, at Bale fik lyst til at gøre det i Champions League igen.

Det skete, da han i kampen mod Borussia Dortmund med en følt inderside, first-timede bolden op i det ene målhjørne.

Bales sublime sparketeknik gjorde, at det næsten så alt for nemt ud for waliseren at lave sådan et mål.

Sensationelt saksespark mod Liverpool

I Champions League-finalen i 2018 kom Gareth Bale ind fra bænken, og som så mange andre gange, så fik han en afgørende rolle.

Der var dog nok ingen, der havde regnet med, at Bale ville gå ind og lave et af de flotteste mål, der nogensinde er blevet lavet i en Champions League-finale.

Et indlæg fra Marcelo fandt vej til frem til Bale, der med et spektakulært saksespark sendte bolden forbi Loris Karius og bragte Real Madrid foran med 2-1.