Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Se Rundens Hold: Afrikanske muskler, tysk dynamik og argentinsk målnæse.....

Flashscore
Se Rundens Hold: Afrikanske muskler, tysk dynamik og argentinsk målnæse.....
Se Rundens Hold: Afrikanske muskler, tysk dynamik og argentinsk målnæse.....Profimedia
Gruppespillet er slut efter en sidste spillerunde med masser af action og overraskelser. Flere spillere leverede store præstationer. Blandt andet holdt Camerouns målmand de brasilianske stjerner fra at score.

Sidste spillerunde i gruppespillet ved VM i Qatar er slut. Det er derfor blevet afgjort, hvilke hold, der stadig er med i turneringen, og hvem der skal med et tidligt fly hjem. 

Rundens hold er sat op i en 4-2-3-1-formation.

Flashscore News har valgt de spillere, der har været særligt iøjnefaldende i løbet af de 16 kampe, der blev spillet i tredje runde. Se herunder, hvem der har fået plads på holdet.

Devis Epassy holdt nullet mod Brasilien.
Devis Epassy holdt nullet mod Brasilien.Opta by Stats Perform

Devis Epassy, Cameroun

Cameroun havde en chance for at gå videre i sidste spillerunde, men de var afhængige af et resultat i kampen mellem Serbien og Schweiz. Derudover skulle de også slå storfavoritterne fra Brasilien. Brasilien sparede en masse spillere, og Cameroun endte med at vinde kampen 1-0. Desværre var sejren ikke nok til at gå videre, fordi Schweiz vandt over Serbien.

Men sejren over Brasilien var flot, og den kom ikke mindst på baggrund af en flot præstation Devis Epassy i Camerouns mål. Epassy overtog målmandsposten i anden gruppekamp, efter det normale førstevalg, André Onana, var smidt af holdet. Epassy havde flere gode redninger og holdt altså Brasilien fra at score.

Joshua Kimmich spillede en flot kamp mod Costa Rica.
Joshua Kimmich spillede en flot kamp mod Costa Rica.Opta by Stats Perform

Joshua Kimmich, Tyskland

Det var en forfærdelig aften for Tyskland, da de røg ud af VM-slutrunden , selvom de slog Costa Rica med 4-2. En af de tyske spillere, der meget involveret, var højrebacken Joshua Kimmich. Bayern München-spilleren var konstant med i tyskernes opspil, og han havde flere virkeligt gode nøgleafleveringer i kampen. 

Tyskland var generelt meget boldbesiddende i alle tre gruppekampe, men nederlaget til Japan i første spillerunde endte med at blive dyrt.

Kalidou Koulibaly sendte Senegal videre med scoring.
Kalidou Koulibaly sendte Senegal videre med scoring.Opta by Stats Perform

Kalidou Koulibaly, Senegal

Den senegalesiske anfører Kalidou Koulibaly var uundværlig for sit land, da de på sidste spilledag skulle slå Ecuador for at gå videre fra gruppen. Chelsea-spilleren var en klippe i forsvaret, hvor han vandt flere vitale dueller. Derudover scorede han det afgørende mål, som i sidste ende bragte Senegal videre til ottendedelsfinalerne.

Koulibaly haft det svært i Chelsea, siden han kom til klubben fra Napoli, men han har været bundsolid for sit landshold.

Jurriën Timber mod Qatar.
Jurriën Timber mod Qatar.Opta by Stats Perform

Jurriën Timber, Holland

Jurriën Timber, der til daglig spiller i Ajax, var virkelig en virkelig god og sikker mand i det hollandske forsvar i kampen mod Qatar. Flere gode indgreb gjorde, at han, sammen med resten af det hollandske landshold, kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret. 

Den 21-årige forsvarsspiller sad på bænken i den første kamp mod Senegal, men har spillet fuldtid i de to efterfølgende kampe. Nu er han klar til ottendedelsfinalen med Holland.

Camavinga i kampen mod Tunesien.
Camavinga i kampen mod Tunesien.Opta by Stats Perform

Eduardo Camavinga, Frankrig

På rundens hold kan man finde en lidt atypisk venstre back. Positionen er nemlig blevet besat af franske Eduardo Camavinga, der til dagligt spiller på midtbanen. Det franske landshold er presset på netop venstre back-positionen på grund af skader. Derfor blev Camavinga afprøvet på positionen, og selvom Frankrig endte med at tabe kampen til Tunesien med 1-0, så var Camavinga ualmindeligt stærk på sin uvante position. 

Real Madrid-spilleren vandt et hav af dueller og lignede ikke en, der ikke har spillet back før. Frankrig var allerede videre inden kampen, og derfor kunne landstræner Didier Deschamps få lov til at teste nogle ting af. 

Luis Chávez
Luis ChávezOpta by Stats Perform

Luis Chávez, Mexico

På den ene af de to positioner på den centrale midtbane finder vi mexicanske Luis Chávez. Midtbanespilleren spillede en stærk kamp mod Saudi-Arabien, men særligt en sitution var særligt mindeværdig. Pachuca-spilleren scorede nemlig et voldsomt flot frisparksmål, der var med til at sikre sejren over saudiaraberne. 

Desværre for Chávez og Mexico var 2-1-sejren ikke nok, da Polen endte med at gå videre på en bedre målscore.

Frenkie de Jong mod Qatar.
Frenkie de Jong mod Qatar.Opta by Stats Perform

Frenkie de Jong, Holland

Den anden mand på den centrale del af banen er Frenkie de Jong valgt til rundens hold. De Jong gjorde sig særligt bemærket på den hollandske midtbane i kampen mod Qatar, hvor han i sin sædvanlige dynamiske stil styrede midtbanen og bandt spillet sammen. Derudover kvitterede han også med en scoring til 2-0, som også blev kampens slutresultat. 

Holland møder USA i ottendedelsfinalen lørdag eftermiddag.

Georgian de Arrascaeta i kampen mod Ghana.
Georgian de Arrascaeta i kampen mod Ghana.Opta by Stats Perform

Georgian de Arrascaeta, Uruguay

Uruguay-spilleren med det lækre navn, Georgian de Arrascaeta, var svær at komme uden om til rundens hold. I lang tid lignede han hele Uruguays redningsmand med sine to flotte scoringer i 2-0-sejren over Ghana. 

Desværre for ham og Uruguay, så vandt Sydkorea med 2-1 over Portugal i overtiden, og Uruguay nåede ikke at score flere mål, og derfor gik sydkoreanerne videre på en bedre målscore. 

Jamal Musiala.
Jamal Musiala.Opta by Stats Perform

Jamal Musiala, Tyskland

På den offensive midtbane finder vi stortalentet Jamal Musiala. Den blot 19-årige Bayern München-spiller gjorde alt, hvad han kunne for at få en tysk sejr i sidste spillerunde mod Costa Rica. Han drev bolden, han afleverede og han driblede på højt niveau. Flere gange kom han til gode muligheder, men selvom han ikke fik scoret, så kunne ingen stoppe ham. Tyskland vandt kampen, men det var ikke nok.

Desværre for alle fodboldelskere, så bliver der ikke mere Musiala-show ved VM i Qatar.

Alexis Mac Allister.
Alexis Mac Allister.Opta by Stats Perform

Alexis Mac Allister, Argentina

Det var hverken Lionel Messi, Lautaro Martinez eller Angel Di Maria, der åbnede for scoringen i den afgørende kamp mod Polen. Det var derimod Brighton-spilleren Alexis Mac Allister, der scorede det vigtige 1-0-mål, efter Messi havde brændt et straffespark. 

Mac Allister spillede en god kamp på Argentinas venstre kant, hvor satte både sig selv og sine holdkammerater i scene og sørgede for, at holdet endte med at vinde gruppen.

Marcus Rashford
Marcus RashfordOpta by Stats Perform

Marcus Rashford, England

Brandvarme Marcus Rashford er naturligvis kommet på rundens hold. Manchester United-spilleren fik lov til at starte inde i den sidste gruppekamp imod naboerne fra Wales. Det viste sig at være en klog beslutning af træner Gareth Southgate. Rashford scorede nemlig to mål og var med sin fart hele tiden farlig for sin modstander. 

Den 25-årige angriber har nu lavet tre mål ved VM, hvilket nok til en delt førsteplads i jagten på topscorertitlen.