Se Flashscores karakterer for Danmark: To mand var med afstand de bedste mens en enkelt dumper
Kasper Schmeichel: Var reelt arbejdsløs i første halvleg, hvor eneste mulighed til slovenerne, var hugget fra Sesko. Så uheldig ud kort efter pausen, da han først blev på stregen, og kort efter ikke fik bokset langt nok væk. Schmeichel kunne intet gøre ved målet, og man forstår godt hvis han hiver fat i den danske defensiv efter kampen.
Joachim Andersen: Manglede lidt afstemning med AC før pausen, hvor slovenerne et par gange fik mulighed for at løbe ned gennem midten. Var dog markant bedre før pausen end efter, hvor Andersen flere gange kom på glatis. Var impliceret i et muligt straffespark, da det lignede han sparkede Sporar ned, men Andersen og Danmark slap med skrækken.
Andreas Christensen: Lå i midten af den danske treback-kæde, og med vanlig underspillet autoritet, havde AC styr på hvor offside-linjen skulle være. AC var konstant rolig i opspillet, og holdt også hovedet koldt under det slovenske pres efter pausen.
Jannik Vestergaard: Viste før pausen flere prøver på sine flotte diagonalpasninger og enorme fysik. Kom også frem til en hovedstødsafslutning midtvejs i første halvleg, uden det gav samme udbytte som senest mod Norge. Havde nogenlunde styr på de store Sesko og Sporar, men så snart der var fart involveret, blev Vestergaard udstillet.
Victor Kristiansen: Startede kampen som fyr og flamme, og var meget med i det danske opspil i indledningen. Faldt dog gradvist ud af kampen, og skal også arbejde lidt med indlægsfoden, der lader noget tilbage at ønske. Stod dog fader til en kæmpechance til Rasmus Højlund, hvor Danmark burde være kommet på 2-0. Som slovenerne kom bedre med, virkede det som om VK trak håndbremsen, og forsvandt ud af kampen.
Pierre-Emile Højbjerg: Skulle dække pladsen foran den danske treback-kæde i fraværet af Christian Nørgaard, og det lykkedes ikke rigtigt for Højbjerg. Han blev overspillet nogle gange, og manglede præcision i pasningerne. Der var ikke altid den ønskede afstemthed mellem ham og Morten Hjulmand, der begge er mere naturlige 8’ere. Arbejdsindsatsen kunne der ikke stilles spørgsmålstegn ved
Morten Hjulmand: Fik slutrundedebut, og slap aldeles glimrende fra opgaven før pausen. Hjulmand bød sig til konstant, og lignede en mand der ville sætte sig i respekt. Havde et par mulgiheder for at trykke af fra distancen, men Hjulmand afstod fra muligheden. Faldt tydeligt i niveau efter pausen, og hvis Nørgaard er klar til at kunne starte mod England, så gjorde Hjulmand intet for at overbevise navnebror Hjulmand om, at han skal spille. Var uheldig med af blive ramt af slovenernes udligning.
Christian Eriksen: Danmarks bedste i kampen, og var nærmest totaltdominerende før pausen. Lidt malurt findes i et hav af dårlige hjørnespark, men evnerne i små rum kan man ikke tage fra ham. Stod bag den danske scoring, og havde generelt et fint sammenspil med Jonas Wind. Faldt som resten af holdet i niveau efter pausen.
Alexander Bah: Var arkitekten bag den danske scoring, da han hurtigt opfattede en mulighed, og tog et hurtigt indkast. Før pausen var der masser af initiativ i Benfica-spilleren, og Bah viste ved flere lejligheder, at der er en stor landsholdsfremtid i ham. Ligesom i den modsatte side, blev håndbremsen lidt mere trukket efter pausen, og Bah manglede den frigjorthed han havde før pausen.
Jonas Wind: En af Danmarks bedste i kampen, marginalt bag Eriksen. Formidabel i de små rum, og til at gå dybt i banen og modtage bolden. Wind behøver ikke røre bolden mere end en gang, for at lave noget genialt, og samspillet med Eriksen lover lyst fra fremtiden. Stod fader til scoringen, da han satte Erisken op til målet. Havde selv en fornuftig hovedstødschance midtvejs i anden halvleg, men fik mistimet sit hovedstød.
Rasmus Højlund: En sløj aften for Manchester United-angriberen, der var Danmarks dårligste. Det var helt til glemmebogen for Højlund, der virkede tung og ude af kampform. Misbrugte på det skammeligste i anden halvleg da han ikke fik bragt Danmark på 2-0. Han forsøgte at bringe sig i gode positioner, men det lykkedes sjældent for Højlund at spille sig selv god. Retfærdigvis skal det siges, at han heller ikke blev godt serviceret, udover den store chance. Havde det været en eksman, var Hæjlund dumpet.
Joakim Mæhle: Kom først på banen efter 79 minutter, og fik ikke sat sit aftryk på kampen.
Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg og Christian Nørgaard: Kom på banen samtidigt på banen efter 83 minutter, og ingen af dem fik for alvor gjort sig bemærket.
Thomas Delaney: Fik kun det sidste minut plus tillægstid.