Første runde af gruppespillet i årets verdensmesterskaber er færdigspillet. Der har både været forventede sejre, som Spaniens afklapsning af Costa Rica på 7-0 og målfesten mellem England og Iran, en kamp der endte 6-2 i englændernes favør.
Men der har også været sensationer og overraskelser. Saudi Arabiens 2-1-sejr over Argentina sendte chokbølger gennem fodboldverdenen, og Japan fulgte op ved at vinde med samme cifre og Hansi Flicks tyske mandskab.
Hvilke spillere har så været de mest toneangivende? Med næsten 500 spillere allerede i aktion ved årets VM i Qatar, er det svært kun at pege på 11 mand, der leverede flotte præstationer i gruppespillets første spillerunde.
Flashscore News har dog ikke desto mindre forsøgt. Forsøgt at pege på 11 spillere, der skilte sig ud i løbet af de 16 kampe, der blev spillet i første runde. Se herunder, hvem der har fået plads på holdet.
Mohammed Al-Owais, Saudi Arabien
Selvom kampen endte med et grimt sammenstød med en holdkammerat, så leverede Mohammed Al-Owais en kæmpestor præstation mod de store argentinske favoritter, som Saudi Arabien helt sensationelt slog med 2-1 i første spillerunde.
Argentinerne sendte faktisk bolden i nettet bag Al-Owais flere gange, alle gange dog offside, men ellers gjorde Al-Owais det strålende i det saudiarabiske mål og var en vigtig spiller i den vilde sejr. Særligt i kampens afslutning var Al-Owais stærkt spillende og han kom igen og igen først på de argentinske indlæg.
Achraf Hakimi, Marokko
Det var ikke verdens mest sindsoprivende kamp, der blev spillet mellem Kroatien og Marokko. Den endte i et 0-0-remis, men der var flere fine præstationer iblandt. Særligt Achraf Hakimi viste flotte takter og fik bevist, at PSG-spilleren virkelig har fået lagt på i den defensive fase.
Hakimi neutraliserede Ivan Perišić fuldkommen, kroaten der ellers har for vane at være kampafgørende på vigtige tidspunkter og i svære kampe. Samtidig betød Hakimis brusende løb op langs kridtstregen i højre side af banen, at den kroatiske venstreback, Borna Sosa, aldrig for alvor kunne hengive sig til de offensive løb.
José Giménez, Uruguay
Der er næppe nogen tvivl om, at årets VM bliver det sidste for Diego Godín, Uruguays defensive talisman i mere end et årti. Så er det heldigt, at Godín nåede at give José Giménez en spandfuld kyndig vejledning i Atlético Madrid, før Godín forlod den spanske hovedstad.
I opgøret mod Sydkorea viste Giménez, at han er klar til at overtage posten som styrmand i sydamerikanernes midterforsvar. Igen og igen stillede Giménez sig i vejen for de koreanske tilnærmelser i det uafgjorte opgør, og det endda uden at begå så meget som et eneste frispark, en lidt atypisk statistik for den evigt aggressive Giménez.
Virgil van Dijk, Holland
Godt nok er Senegal uden deres helt store stjerne, så da Holland slog Senegal med 2-0 dagen efter slutrundens åbningskamp, var der måske ikke helt samme udfordrende modspillere, som der potentielt kunne have været. Kvaliteten i det senegalesiske angreb var dog stadig ikke at kimse ad med lynhurtige Ismaïla Sarr og Krépin Diatta i konstante udfordringer.
Virgil van Dijk viste, at han absolut stadig har verdensklasseniveau og afværgede ethvert senegalesisk angreb, ligesom han iscenesatte det opbyggende hollandske spil med enormt stor sikkerhed i sine aflæg. Van Dijk har fået kritik for en række præstationer i Liverpool i denne sæson, men i opgøret mod Senegal fornægtede midtstopperens klasse sig ikke.
Jordi Alba, Spanien
I Barcelona er Jordi Alba truet af 19-årige Alejandro Balde, der ser ud til at have vippet den 33-årige spanske landsholdsback af pinden i den catalanske storklub. Men på landsholdet ryster Luis Enrique ikke på hånden, i hvert fald ikke endnu, og Jordi Alba ligner fortsat det klare førstevalg for La Roja.
Tilliden fra Luis Enrique belønnede Jordi Alba med en klassisk Alba-præstation. Backen stormede frem ad banen igen og igen og var involveret i flere af de spanske scoringer i 7-0-afklapsningen af Costa Rica. Måske kan Jordi Alba levere en sidste stor slutrunde, inden landsholdskarrieren formentlig nærmer sig sin afslutning?
Aïssa Laïdouni, Tunesien
Indrømmet, Aïssa Laïdouni spillede ikke nogen banebrydende kamp, der vil gå over i historien ligesom visse andre på dette hold. Men tuneseren satte, fra allerførste minut, tonen på det tunesiske mandskab. Med en vild tackling på Christian Eriksen og efterfølgende jubel var Laïdouni personificeringen af det aggressive pres, som Tunesien lagde for dagen mod Danmark.
Overfor en ellers imposant dansk midtbane med profilerede navne som Pierre-Emile Højbjerg og Christian Eriksen lod Laïdouni sig ikke kue. Han var her, der og alle vegne, og resultatet var at den danske midtbane aldrig fik sat sit præg på kampen. Tunesernes ene point mod Danmark har Laïdouni stor ære i, og derfor fortjener han også en plads på rundens hold.
Gavi, Spanien
Allerede med sin plads i startopstillingen skrev 18-årige Gavi historie. Han blev den yngste spanske VM-spiller i historien. Og den rekord fejrede han med en stor præstation.
Den ellers vævre midtbanespiller viste, hvorfor han hurtigt har fået en fast plads på Luis Enriques spanske landshold, med sin uimponerede og meget fysiske tilgang til spillet. Han krydrede præstation med et strålende mål, en helflygter sparket med ydersiden, der gjorde ham til den yngste målscorer ved et VM siden Pelé i 1958. En historisk præstation i den vilde spanske 7-0-sejr.
Adrien Rabiot, Frankrig
Hvad skal man da i øvrigt bruge Paul Pogba til? For fire år siden var Pogba essentiel for franskmændenes triumf i Rusland. Måske bliver Adrien Rabiot essentiel for franskmændenes skæbne i Qatar?
Juve-spilleren var i alle tilfælde involveret i enormt meget i Frankrigs 4-1-sejr over Australien. Han viste sig som en stor trussel i luften og havde ingen problemer med at matche et ellers fysisk stærkt australsk hold. Hvis den forhenværende PSG-spiller kan holde dette niveau gennem turneringen, kan Frankrig sagtens drømme om et VM-forsvar.
Bukayo Saka, England
Det gjorde ondt på 21-årige Bukayo Saka, da han i sommeren 2021 brændte det afgørende straffespark i EM-finalen. Men Arsenal-spilleren dvæler åbenlyst ikke ved fortiden, for i Englands storsejr på 6-2 over Iran var Bukayo Saka brandvarm.
Den teknisk dygtige kantspiller, der allerede har over 100 Premier League-kampe på CV’et, brændte banen af mod iranerne og scorede to gange i den dominerende engelske sejr.
Richarlison, Brasilien
Hvilken præstation! Det er et par store fodboldstøvler, Richarlison skal udfylde som nummer ni på det brasilianske landshold. Ronaldo, Romário, den slags navne. Selvom målene ikke ligefrem vælter ind på klubplan for 25-årige Richarlison, så viste han sig knivskarp i 2-0-sejren mod Serbien.
Først stod han på det helt rigtige sted, på det helt rigtige tidspunkt og fulgte op på en returbold fra den serbiske målmand. Og derefter leverede han et tidligt bud på turneringens bedste mål, da han vippede et indlæg op til sig selv med den ene fod, snurrede rundt og på akrobatisk vis huggede bolden i nettet. En stor kamp for Richarlison, der fortsætter de flotte, flotte takter for landsholdet.
Takuma Asano, Japan
Kan man virkelig godt komme på rundens hold efter kun lidt mere end en halv times spil? Ja, hvis man hedder Takuma Asano, så kan man godt. Japaneren ændrede fuldstændig opgøret mod Tyskland, efter han blev sendt i aktion med 33 minutter tilbage på uret. På det tidspunkt var stillingen 1-0 til Tyskland.
Kampen endte med en japansk 2-1 sejr, og Takuma Asano var med sine aggressive og direkte løb en forfærdelig oplevelse for den tyske bagkæde. På den halve time fik Asano hamret fem afslutninger afsted, og én af dem strøg altså op i nettaget bag Manuel Neuer og skaffede japanerne en stor og overraskende sejr.