Seahawks' Super Bowl-vindende cheftræner træder tilbage
Det oplyser Seattle Seahawks på et pressemøde onsdag amerikansk tid.
Carroll vandt Super Bowl med Seattle Seahawks i 2014.
"Det har været en ære at være en del af holdet. Jeg har elsket hvert et minut," lyder det.
Carroll stopper ikke helt i Seattle Seahawks, hvor han fremover vil gå over til en rolle som rådgiver. Blandt andet skal han hjælpe med at udpege sin efterfølger.
Seattle Seahawks-ejeren Jody Allen beskriver aftalen om Carrolls tilbagetrædelse som "venskabelig" og siger, at det gøres med organisationens bedste interesser for øje.
"Pete er den mest vindende cheftræner i Seahawks' historie, vandt byens første Super Bowl og har sat et enormt aftryk på banen og i samfundet i løbet af de seneste 14 år," lyder det.
Forud for onsdagens offentliggørelse havde 72-årige Carroll mandag afvist, at han var på vej på pension.
"Jeg er ikke nedslidt. Jeg er ikke træt. Jeg er ikke noget af det," lød det.
Han var NFL's ældste cheftræner.
Seattle Seahawks er gået glip af slutspillet blot fire gange i Carrolls tid. To af gangene er dog inden for de seneste tre sæsoner.