Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Senegals træner er ramt af sygdom forud ottendedelsfinale mod England

Ritzau
Senegal-træner Aliou Cisse i kampen mod Ecuador.
Senegal-træner Aliou Cisse i kampen mod Ecuador. Profimedia
Det er endnu uvist, om Senegals træner Aliou Cisse når at blive frisk til kampen mod England, men assistenttræneren håber på det.

Senegal er ramt af sygdom forud for søndagens ottendedelsfinale mod England ved VM.

Det er landstræner for Senegal, Aliou Cissé, der døjer med feber, og derfor var han ikke til stede på lørdagens pressemøde dagen før kampen. I stedet sad assistenttræner Regis Bogaert på podiet og svarede på spørgsmål.

"I går (fredag, red.) overlod han træningen til os, og på baggrund af hans instruktioner og det indhold, han havde bestemt, gennemførte vi træningen."

"I dag håber vi, at han kan være tilbage på banen, og vi er sikre på, at han er klar til at lede holdet i morgen aften", siger Regis Bogaert.

Senegal sluttede som toer i gruppe A med seks point efter sejre over Ecuador og værterne fra Qatar. Afrikanerne tabte den første gruppekamp til Holland.

I ottendedelsfinalen venter England, der vandt gruppe B efter sejre over Iran og Wales samt uafgjort mod USA.

Søndagens ottendedelsfinale mellem Senegal og England spilles klokken 20.00 dansk tid.