Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Serena: Jeg er ikke færdig med tennis

Flashscore
Serena: Jeg er ikke færdig med tennis
Serena: Jeg er ikke færdig med tennisProfimedia
Serena Williams sagde ved en konference, hvor hun promoverede sit eget firma "Serena Ventures", at hun ikke har trukket sig tilbage og og chancerne for et comeback er store.

Den amerikanske tennis-stjerne sagde ellers i august at hun "udviklede sig i en retning væk fra sporten" og ved US Open fik hun også en flot afskedsceremoni efter sit nederlag til Ajla Tomljanovic i 3.runde.

Men måske er den 41-årige tennis-stjerne, der har vundet 23 Grand Slam turneringer, kommet på andre tanker for ved en konference i San Francisco overraskede hun ved at sige, at hun endnu ikke har afsluttet sin aktive karriere. "Chancerne for at jeg vender tilbage er store. Jeg har en bane ved mit hus, I er velkomne til at besøge mig", sagde hun til gæsterne.

Serena Williams fortalte, at det føles meget unaturligt, at hun pludselig ikke skal forberede sig på turneringer mere. "Jeg har stadig ikke tænkt på, at afslutte min karriere. Men jeg vågnede den anden dag for at gå på banen, og det føltes meget mærkeligt, at jeg ikke skulle i gang med at forberede mig på en turnering", sagde hun.

I august gav Serena et interview med det amerikanske mode-magasin "Vogue", hvor hun udtalte følgende. "Jeg har aldrig brudt mig om ordet "pension". Det føles ikke som et moderne ord. Jeg tænker på det som en overgang, men jeg vil være forsigtig med, hvordan jeg bruger det ord, som har en meget specifik betydning og som betyder meget for folk."