Sevilla tilføjer Real Madrid andet pointtab i drama

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sevilla tilføjer Real Madrid andet pointtab i drama

Sevilla tilføjer Real Madrid andet pointtab i drama
Sevilla tilføjer Real Madrid andet pointtab i dramaProfimedia
Opgørene på Sevillas hjemmebane Ramón Sánchez Pizjuán har ofte voldt Real Madrid problemer, og lørdag aften blev ingen undtagelse.

I en kamp med masser af bataljer, dramatik og chancer endte det 1-1, og Real Madrid beholder dermed duksepladsen, nu med 25 point. Girona kan dog komme på samme antal point som hovedstadsklubben søndag.

Sevilla ligger nummer 13 med 9 point.

Real Madrid kom buldrende ud, og efter få minutter sendte Federico Valverde bolden i kassen fra en spids vinkel. VAR annullerede dog scoringen for en skostørrelse offside på Jude Bellingham i opspillet.

Samme Bellingham havde ikke så længe efter selv bolden i mål, men der havde dommeren allerede fløjtet forinden.

Den afværgede chokstart så ud til at give nyt liv til Sevilla, der kom godt med i kampen. Flere gange var man tæt på at komme i front på gode chancer.

Sevilla - Real Madrid Spiller-karakterer
Sevilla - Real Madrid Spiller-karaktererFlashare

Det gæstende førerhold var også tæt på at komme i front flere gange, og det var nærmest et mirakel, at spillerne gik til pause med 0-0.

Anden halvleg blev en fremvisning i sydlandsk temperament, hvor den ene hårde duel og konfrontation afløste hinanden mellem chancerne, der fortsat kom med høj frekvens i begge ender af banen.

Det var dog hjemmeholdet Sevilla, som var mest nærgående og fik sat sig på spillet i store dele af opgøret.

Selv om der skulle et lidt uheldigt selvmål af David Alaba til, så var det fortjent, at Sevilla tog føringen godt et kvarter før tid. På det tidspunkt havde indlæggene regnet ind over gæsternes felt i et stykke tid.

Til gengæld formåede andalusierne ikke at holde fast ret længe. Fire minutter senere fik 173 centimeter høje Dani Carvajal lov til at stige op og heade udligningen ind på en dødbold.

Bataljerne, skænderierne, højlydt brok til dommeren og masser af chancer fortsatte kampen ud, men det blev ikke til flere scoringer.