Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Silkeborg-keeper raser mod VAR efter sent drama: Fodboldloven har et problem

Ritzau
Silkeborgs målmand Nicolai Larsen er uforstående overfor dommer Jens Grabski Maae, der dømmer at straffesparket til AGF skal tages om
Silkeborgs målmand Nicolai Larsen er uforstående overfor dommer Jens Grabski Maae, der dømmer at straffesparket til AGF skal tages om Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
- Fodboldloven har et problem.

Sådan lyder det fra Silkeborg-målmand Nicolai Larsen, efter holdet indkasserede et straffesparksmål til 2-2 mod AGF. Det blev dømt for hånd på bolden efter VAR-gennemgang.

Forsvarsspilleren Tobias Salquist ramte bolden med hånden i feltet efter 97 minutter, og her greb VAR ind og tildelte AGF et straffespark.

Der er dog gået inflation i tildelte straffespark ved hånd på bolden, efter VAR er kommet ind i fodbold, mener Nicolai Larsen.

"Vi har selvfølgelig en følelse af, at dommene gik imod os.

"Fodboldloven har et problem med hånd på bolden, og der bliver sat et ekstra fokus på det, når VAR er kommet ind i spillet. De der situationer vil aldrig nogensinde blive dømt i åbent spil."

"Bolden skal bare snittes med en finger inde i feltet, så bliver der dømt straffespark, men ude på banen bliver der ikke dømt noget", siger Silkeborg-anføreren efter dramaet søndag aften i Aarhus."

Ifølge Nicolai Larsen er det altså ikke dommerne, der er problemet, men selve fodboldloven.

"Vi har snakket om det før, at vi synes, at fodboldloven har et problem. Det er bare åndssvagt, og jeg ved også, at dommerne synes, det er irriterende, men det er nu en gang sådan, loven er skruet sammen."

"Hvis dommerne ikke dømmer straffespark, bliver de trukket i karakterer og kan ikke dømme de sjove kampe, men sådan er det", fortsætter han.

Silkeborg-cheftræner Kent Nielsen bakker op om selve problemet i samspillet mellem fodboldloven og VAR.

"Jeg ved ikke, hvor længe vi har diskuteret det her, og der er ikke noget nyt i det. Det er os trænere og spillere, der siger det, men der er ikke nogen i medierne, der bakker det op."

"Der er dømt mange straffespark på en spillers arm, hvor det ikke har været skyggen af at være en målchance, men man tildeler alligevel den største chance i en kamp i et straffespark", siger Kent Nielsen.

Forud for straffesparket i de døende sekunder havde Silkeborg leveret et utroligt comeback med to scoringer i overtiden, og det lignede altså en sejr på 2-1. Straffesparksmålet til slut gjorde dog, at AGF og Silkeborg delte pointene mellem sig.

Omtaler