Silkeborgs overskud vokser trods sportslig tilbagegang
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
"Forbedringen i forhold til delårsresultatet i 2022 skyldes transfers af en vis størrelse, hvor salgene af Sebastian Jørgensen og Nicklas Helenius har sat deres aftryk", siger administrerende direktør Kent Madsen i pressemeddelelsen.
Direktøren mener, at regnskabet understreger, at selskabet bag Silkeborg IF er en stærk forretning.
I løbet af det første halvår har selskabet omsat for 63,8 millioner kroner, hvilket er på niveau med første halvår af 2022.
Silkeborg IF Invest A/S udgøres af tre forretningsben. Fodbold, ejendomme samt hotel & konference.
Omsætningen i fodbolddelen af selskabet er dog faldet i forhold til 2022. I første halvår af 2023 er overskuddet i fodbolddelen på 5,3 millioner kroner.
"Omsætningen i fodboldsegmentet falder som følge af de sportslige præstationer, da vi sluttede på en 9.-plads i 3F Superligaen kontra bronzesæsonen 2022", siger Kent Madsen.
"Faldet opvejes dog af stigende lejeindtægter i ejendomssegmentet samt en øget omsætning i hotelsegmentet."
Ejendomsaktiviteterne i selskabet havde i første halvår af 2023 et overskud på 13,1 million kroner, mens hotel- og konferenceaktiviteter havde et underskud på 1,2 millioner kroner.
Selskabet oplyser samtidig, at forventningen til årets resultat fortsat er på mellem 32 og 40 millioner kroner.
Det skyldes blandt andet salgene af Lasse Abildgaard til Ajax og Lukas Engel til engelske Middlesbrough.