Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Held i uheld: FC København-målmand til VM for Polen efter konkurrent pådrager sig skade

Ritzau
Held i uheld: FC København-målmand til VM for Polen efter konkurrent pådrager sig skade
Held i uheld: FC København-målmand til VM for Polen efter konkurrent pådrager sig skadeProfimedia
FC København-målmanden Kamil Grabara er blevet udtaget til VM for Polen. Det oplyser FCK på klubbens egen Twitter-konto.

Det er en skade til en af de tre polske keepere, der er årsag til Kamil Grabaras udtagelse. I første omgang var Grabara nemlig ikke udtaget. Men det blev han søndag aften.

Det skete, efter at Spezias keeper Bartlomiej Dragowski pådrog sig en skade i første halvleg af søndagens kamp ude mod Verona i den italienske Serie A.

"Polen har her til aften udtaget Kamil Grabara til VM-truppen, efter at Bartomiej Dragowski i dag blev alvorligt skadet for sin italienske klub, Spezia", skriver FCK på Twitter.

Polen, der i torsdags offentliggjorde en trup på 26 spillere, har også udtaget den rutinerede Juventus-målmand Wojciech Szczesny samt Bologna-keeper Lukasz Skorupski.

Grabara har tidligere spillet en enkelt kamp for det polske A-landshold. Det skete i juni i en 2-1-sejr over Wales.

Derudover har Grabara siddet på bænken for Polen i en håndfuld kampe inden for det seneste år.

Grabara sad ude med en skade i starten af denne sæson i Superligaen.

Det er dog blevet til fast spilletid for FCK i de seneste uger for Grabara, som har gjort det godt og slået den australske VM-keeper Mathew Ryan af i perioden.

Polen har blandt andre også udtaget stjerneangriberen Robert Lewandowski, som spiller for FC Barcelona.

Til VM er Polen havnet i gruppe med Argentina, Mexico og Saudi-Arabien. Polakkerne spiller den første gruppekamp mod Mexico 22. november.