Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skade tvinger Spanien til udskiftning: Barça-komet klar til Qatar

Andreas Würtz Adamsen
Mens Alejandro Balde (venstre) kan se frem til karrierens første slutrunde, må José Gayà (højre) indse, at han heller ikke denne gang kommer til VM.
Mens Alejandro Balde (venstre) kan se frem til karrierens første slutrunde, må José Gayà (højre) indse, at han heller ikke denne gang kommer til VM.Profimedia
José Gayà når ikke at blive klar til årets VM-slutrunde, og derfor har den spanske landstræner fundet en erstatning. Luis Enrique har valgt at pege på den 19-årige Barcelona-back Alejandro Balde, der har haft et stort gennembrud i denne sæson.

Han har endnu ikke spillet et eneste minut for A-landsholdet, men nu skal FC Barcelonas 19-årige stjerneskud Alejandro Balde alligevel til VM i Qatar. 

Det står klart fredag, efter Luis Enrique har udtaget den unge venstreback til Spaniens trup som erstatning for Valencias 27-årige anfører, José Gayà, der ikke er nået at blive skadesfri op til årets verdensmesterskaber. 

19-årige Alejandro Balde, der er født og opvokset i Barcelona, og skiftede fra Espanyol til rivalerne fra Barça som otteårig, har dog masser af landsholdserfaring fra de spanske ungdomslandshold. Her har han spillet kampe på alle tænkelige niveau, flest på U17-landsholdet hvor det blev til ni optrædener. 

Forud for denne sæson havde Alejandro Balde også kun spillet ganske få kampe for førsteholdet i den catalanske storklub, men i denne sæson har den eksplosive back vippet Jordi Alba af pinden som førstevalg hos Xavi på Camp Nou. Balde har ligeledes vikarieret på højrebacken ved flere lejligheder, og også her har den talentfulde spanier vist glimrende takter og været en vigtig del af en enormt stærk Barça-defensiv.

Med tilføjelsen af Alejandro Balde har Luis Enrique hele syv spillere, der er 21 år eller yngre, med til Qatar. Tre af dem er teenagere, alle tre Barcelona-spillere i form af Gavi, Pedri og Balde, er Barcelona-spillere. Dertil har Luis Enrique også Ansu Fati, Yeremy Pino og Nico Williams med på 20 år, mens Eric García med sine 21 år fuldender listen af spanske spillere på 21 år eller yngre. Fem af de syv spiller altså i Barcelona. 

Før denne sæson havde Alejandro Balde blot optrådt syv gange for Barcelonas førstehold.
Før denne sæson havde Alejandro Balde blot optrådt syv gange for Barcelonas førstehold.Flashscore

Og Barcelonas præsident, Joan Laporta, kan altså i det hele taget konstatere, at omklædningsrummet formentlig kommer til at være gabende tomt de kommende uger. Med udtagelsen af Alejandro Balde kravler FC Barcelona nemlig op over Bayern München og indtager førstepladsen på listen over klubber med flest udtagne spillere. Barcelona har således 17 mand i Qatar, én spiller mere end Manchester City. Bayern München havde også 17 mand på holdlisterne til VM, indtil Sadio Mané blev skiftet ud af den senegalesiske trup torsdag aften.

Spanien åbner deres VM-slutrunde med en kamp mod Costa Rica 23. november. Foruden Costa Rica er Spanien havnet i gruppe med Tyskland og Japan.