Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt for Tottenham: Bentancur forventes ude i cirka seks måneder

Simon Lindgren
Rodrigo Bentancur forlader banen i kampen mod Leicester.
Rodrigo Bentancur forlader banen i kampen mod Leicester.GEOFF CADDICK/AFP
Den uruguayanske midtbanespiller Rodrigo Bentancur kom slemt til skade i kampen mod Leicester, og nu meldes han ude i cirka et halvt år.

Lørdag eftermiddag tabte Tottenham med hele 4-1 på udebane mod Leicester.

London-klubben kæmper hårdt for at være en del af top-4, som giver adgang til Champions League. Nederlaget var et skidt resultat for Spurs, og der var ekstra malurt i bægret for hovedstadsklubben.

Midtbanespilleren Rodrigo Bentancur, der havde scoret til 1-0 i første halvleg, kom galt afsted midtvejs i anden halvleg. Efter en duel faldt Bentancur til jorden og vred sig i græsset af smerte. Lægerne kom på banen og undersøgte sydamerikanerens knæ, hvorefter han måtte lade sig udskifte.

Nu melder flere medier, at han er ude i resten af sæsonen. Også Fabrizio Romano skriver på Twitter, at Bentancur er blevet ramt af en korsbåndsskade og er ude mellem seks og syv måneder.