Skifte er på plads: Virgil Van Dijk overbeviste Cody Gakpo om Liverpool
Den engelske storklub Liverpool har købt den hollandske VM-profil Cody Gakpo i den hollandske klub, og Liverpool er nu enig med den 23-årige angriber om detaljerne i kontrakten.
Og det er i høj grad hjulpet på vej af Cody Gakpos landsholdskollega Virgil van Dijk, der er en stor stjerne i Liverpool.
"Vi talte meget i telefon i de sidste dage. Han fortalte mig, at det var det rette skifte for mig i forhold til at udvikle mig og blive en bedre spiller."
"Han fortalte, at klubben er kæmpestor, men også meget familiær. Det er også meget vigtigt for mig, for jeg er en familiemand. Han sagde kun gode ting."
"Jeg er glad for, at han er her, så han kan hjælpe mig med nogle ting", siger Gakpo.
Cody Gakpo er måske gået en smule under radaren hos den gængse fodboldfan, men under VM slog han for alvor sit navn fast. Her leverede han flere store præstationer og scorede tre mål.
Ser man på hans præstationer i Æresdivisionen i Holland, er det imidlertid ikke så mærkeligt, at store klubber har kæmpet om hans underskrift.
Her er det nemlig blevet til ni mål og tolv assist i 14 kampe. Han har med andre ord været afgørende for, at klubben hænger på i toppen af tabellen.
Ifølge engelske Sky Sports koster Cody Gakpo da også op mod 380 millioner kroner.