Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skov Olsen fjerner kontroversielt opslag efter fravalg: "Jeg er ikke skadet"

Ritzau
I januar skiftede Andreas Skov Olsen til belgiske Club Brugge, hvor han siden har været en stor profil.
I januar skiftede Andreas Skov Olsen til belgiske Club Brugge, hvor han siden har været en stor profil.Profimedia
Den danske landsholdsangriber Andreas Skov Olsen brugte søndag Instagram til at mane rygterne om en skade som forklaring på fravælg til Club Brugges kamp tirsdag til jorden.

Noget kunne tyde på, at den historie, han havde slået op på sin profil, ikke faldt i god jord hos klubben. I hvert fald blev den fjernet igen."

Det belgiske medie Het Laatste Nieuws nåede dog at tage et screenshot af historien, som var ledsaget af teksten:

"Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe holdet i morgen (mandag, red.), men træneren valgte at se bort fra mig til holdet."

"Jeg er ikke skadet, som rygterne siger. Jeg ønsker holdet alt det bedste," lød det fra den 22-årige angriber, der var til VM i Qatar med Danmark.

Club Brugge spiller hjemme mod Oud-Heverlee Leuven i den belgiske liga mandag eftermiddag.

Carl Hoefkens, cheftræner for Club Brugge, har ikke udtalt sig om hverken fravalget af danskeren til kampen eller Andreas Skov Olsens opslag på Instagram.

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber skiftede til den belgiske klub fra Bologna tilbage i januar og har haft god succes med 14 mål og 13 assister i sine foreløbigt 39 kampe for klubben.

For Danmark er det blevet til 25 landskampe indtil videre. I dem har han bidraget med otte mål og seks assister.