Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skuffet Aalborg-træner efter uafgjort mod Magdeburg: Vi kontrollerede kampen i 50 minutter

Ritzau/Svend Bertil Frandsen
Aalborg Håndbolds træner Maik Machulla laver grimasser i EHF Champions League herrehåndboldkampen mellem Aalborg Håndbold og SC Magdeburg
Aalborg Håndbolds træner Maik Machulla laver grimasser i EHF Champions League herrehåndboldkampen mellem Aalborg Håndbold og SC MagdeburgHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborgs træner Maik Machulla følte at hans mandskab havde smidt sejren på gulvet, da de onsdag aften måtte nøjes med 33-33 hjemme mod Magdeburg i Champions League.

Aalborgs håndboldherrer måtte onsdag nøjes med uafgjort mod de tyske mestre fra Magdeburg i Champions League.

På hjemmebane spillede nordjyderne 33-33 mod de tyske gæster, der ellers befandt sig i store problemer i begyndelsen af anden halvleg, hvor de var bagud med 18-23.

Tyskerne havde revanche til gode, efter at de tabte det seneste møde i semifinalen i sidste sæson, hvor Aalborg nåede finalen i Europas største klubturnering.

Aalborgs tyske træner Maik Machulla var efter kampen også synligt skuffet over resultatet i en kamp,som hjemmeholdet i store perioder havde under kontrol.

"Først og fremmest er jeg skuffet i øjeblikket. For efter min mening havde vi spillet under kontrol i 50 minutter, og så var det i sidste ende ikke så let at bevare aggressionen og styrken i en-mod- én situationer Men måden, vi spillede i angrebet, gør mig rigtig stolt", sagde Aalborg-træner Maik Machulla i følge EHFs hjemmeside.

Magdeburgs træner Benny Wiegert havde også ros til sit hold efter kampen: "Holdet viste virkelig god moral og kæmpede tilbage mod al modstand", sagde Wiegert og understregede: "Vi skal være tilfredse med et point på baggrund af den knap så gode første halvleg. Men igen vil jeg sige, at vi kunne have taget mere med os her", siger han til Volksstimme.

Omtaler