Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Slalom-stjerne stoppede karrieren som en gud i Østrig : Nu gør han comeback for Holland

Svend Bertil Frandsen/ Ritzau
Marcel Hirscher gør comeback
Marcel Hirscher gør comebackProfimedia/ČTK / imago sportfotodienst / IMAGO
Fem efter at han oprindeligt sluttede karrieren gør slalom-stjernen Marcel Hirscher comeback, når han deltager søndagens indledning på World Cuppen i storslalom søndag i østrigske Sölden.

Hirscher var i mange år den ubestridte konge i slalom og storslalom, indtil østrigeren trak sig tilbage efter 2019-sæsonen.

Den 35-årige østrigske stjerne Marcel Hirscher har således i sinde at genoptage karrieren, som han ellers indstillede i 2019.

Det bliver dog ikke som østriger. Hirscher vil stille op for Holland, der er hans mors fødeland.

Det østrigske skiforbund godkendte onsdag nationsskiftet.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

"Selvfølgelig beklager vi meget hans beslutning om at anmode om et nationsskifte til det hollandske skiforbund, men i sidste ende støttede vi det", siger generalsekretæren i det østrigske forbund, Christian Scherer, onsdag.

Marcel Hirscher gjorde rent bord og vandt den samlede World Cup på tværs af discipliner otte gange i træk fra 2012 til 2019.

Han vandt både World Cuppen i slalom og storslalom seks gange. I alt er han noteret for 67 World Cup-sejre.

Desuden kan han bryste sig af syv VM-guldmedaljer samt to OL-guldmedaljer.