Slimane efter tumult: Har modtaget racistiske hadbeskeder
Øjenvidner har ifølge flere medier beskrevet, at Slimane slog Grevesuperliga, men førstnævnte mener ikke, at episoden er blevet gengivet korrekt.
"Velbeskrevet kan man dog ikke kalde dækningen af episoden, eftersom udlægningerne af både episoden og min person på flere punkter har været faktuelt forkerte", skriver Anis Slimane på Instagram og fortsætter:
"Ikke desto mindre er det udlægninger, som mange medier og mennesker ukritisk har lagt til grund og spredt, hvilket blandt andet har medført, at min familie og jeg har modtaget usmagelige hadbeskeder af truende, racistisk og chikanerende karakter".
"At min familie skal stå på mål for hadbeskeder, bliver jeg nødt til at reagere på, da jeg har familien nært".
Episoden blev meldt til politiet, men efter at have undersøgt videomateriale fandt Københavns Vestegns Politi ikke grundlag for at rejse sigtelse.
"Det er i dag (fredag, red.) blevet meldt ud både fra politiet og fra min arbejdsgiver, at der ikke er hold i den ensidige fremstilling af episoden og mig - vi var lige gode om det", forklarer Slimane.
"Det håber jeg giver stof til eftertanke og anledning til dårlig smag i munden hos alle de mennesker og medier, der har benyttet episoden til at sætte mig i dårligt lys ved at portrættere episoden og mig, som noget den og jeg ikke er".
Brøndby tager søndag hul på forårssæsonen hjemme mod Horsens.