Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Slovensk TV-kommentator før OL-brag: Vi har vores egen Pytlick og Gidsel

Svend Bertil Frandsen
Matic Flajšman, den slovenske håndbold-kommentator, arm i arm med Nikolal Jacobsen i Paris.
Matic Flajšman, den slovenske håndbold-kommentator, arm i arm med Nikolal Jacobsen i Paris. Matic Flajšman
Slovenien er normalt et eller to niveau under Danmark i herrehåndbold. Men det faktum, at de allerede har opfyldt alle forventninger samt det faktum, at spillerne er begyndt at kæmpe for hinanden og spille som et hold, kan give Slovenien en outsider-chance mod Danmark i OL-semifinalen. Det siger håndboldeksperten Matic Flajšman, der skal kommentere kampen for Sloveniens største TV-kanal, POP TV til Flashscore.dk før kampen i aften.

Slovenien har altid været regnet som en farlig outsider siden det dukkede op på den store håndboldscene, efter landet fik uafhængighed i begyndelsen af ​​1990'erne.

Slovenien viste allerede, at det er et land man ikke skal undervurdere, da de i deres første store slutrunde fik sølv ved EM i 2004.  Ved VM i 2017 opnåede de bronze men siden er de endt mellem 4.- og 10.pladsen, hvilket er et symbolsk for et hold, der har haft potentialet, men ikke rigtigt endnu har formået at forløse det ved store slutrunder. 

Det er nu lykkedes ved dette OL, hvor slovenerne takket være fire sejre og en imponerede triumf på 33-28 over Norge i kvartfinalen nu er i deres første semifinale nogensinde ved et OL. En flot præstation for et land, der kun tæller to millioner indbyggere. 

"Det er fantastisk, jeg kan ikke beskrive denne følelse. Vi har fortjent det fordi vi været på 100% i hver kamp og havde denne energi fra begyndelsen af turneringen. Hele tiden kæmpede man for hinanden, og vi kunne mærke det på banen,” sagde Sloveniens midterforsvar, Miha Zarabec, efter kampen mod Norge på Stade Pierre Mauroy i Lille til EHFs hjemmeside.

Aalborgs Aleks Vlah har en af Sloveniens helt store spillere i denne turnering
Aalborgs Aleks Vlah har en af Sloveniens helt store spillere i denne turneringProfimedia

Matic Flajšman medgiver, at at udfordringen for holdets træner, Uroš Zorman, har været at få spillerne til at kæmpe for hinanden. "Sloveniens helt store problem førhen har været, at de ikke spillede som et hold. Der har hver enkelt spiller kun været interesseret i sig selv, men forskellen ved dette OL har været, at de kæmper for hinanden. Men man kan frygte at de mod Danmark falder tilbage i gamle mønstre, hvor de kun er fokuseret på sig selv, hvilket tidligere har resulteret i mange tekniske fejl, unødige udvisninger. Det så man f.eks i den olympiske kvalifikationsturnering mod Spanien, hvor holdet fik et kollektivt blackout på fem-seks minutter, og så var den kamp forbi."

Flajšman foventer også slovenerne står over for en særdeles svær opgave mod Danmark. "Danmark er en eller to niveauer over Slovenien og samtidig har de erfaring med at stå i altafgørende kampe ved store slutrunder. De ved, hvordan det føles og hvordan man skal agere i de afgørende momenter. Og samtidig har de en fantastisk og snu træner i Nikolaj Jacobsen, som ikke kun var en stor spiller selv, men er en endnu bedre træner, som ved præcis hvilke knapper han skal skrue på med dette hold."

Netop bare det at komme til OL har ikke været let for Slovenien. Holdet sluttede på sjettepladsen ved EM i januar, og måtte igennem den olympiske kvalifikationsturnering, hvor man led et ti-måls nederlag mod Spanien, men alligevel fomåede at kvalificere sig. 

"For de fleste af os er det sidste chance for at opnå noget med landsholdet, og vi har det i hovedet. Det er derfor, vi giver 10 % mere end normalt. Det er fantastisk, men vi er her ikke ved et tilfælde. Nu har vi brug for at fortsætte og give alt mod Danmark i semifinalen," siger Zarabec.

Den 32-årige Miha Zarabec nærmer sig karrierens efterår
Den 32-årige Miha Zarabec nærmer sig karrierens efterårProfimedia

Med yngre spillere som Aalborg Haandbolds Aleks Vlah og Blaz Janc, Sloveniens topscorer i Paris, er der håb for fremtidens slovenske landshold, men for spillere som Zarabec, Jure Dolenec eller Dean Bombac er det sandsynligvis sidste chance for at vinde en medalje ved OL.

"Vi ved hver især, at denne mulighed ikke kommer hvert år. Vi er nødt til at gribe den. Vi er her ikke for at blive nummer fire. Vi er nødt til at slå Danmark på en eller anden måde. De er en fantastisk hold, men alt kan ske i en semifinale", siger midterforsvareren. 

Matic Flajšman tilkendegiver, at en række af spillerene på det slovenske synger på karrierens allersidste vers. "Man kan se, at hos nogen af de ældre spillere på holdet er der bestemt ikke meget mere benzin, men de har fundet magien under denne slutrunde, og samtidig har vi haft med Aleks Vlah, som man kan sammenligne med Simon Pytlick og Blaz Janc, som er vores svar på Mathias Gidsel og de har virkelig taget ansvar i denne slutrunde."

Flajšman understreger, at slovenerne kan gå ind til semifinalen helt uden pres fordi de er allerede kommet langt længere end nogen nogensinde havde forestillet sig i denne slutrunde. 

"Turneringen er allerede en kæmpe succes for Slovenien for ingen havde regnet med at Slovenien ville komme så langt og være med i kampen om medaljer ved OL. Og det kan måske give slovenerne en anelse håb, at man bare kan spille derudaf uden håndbremsen trukket", slutter Flajšman.