Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Solmunde styrter tre gange i OL-debut i skating og misser finalen

Solmunde fik et skuffende OL, efter at være blevet plaget af uheld.
Solmunde fik et skuffende OL, efter at være blevet plaget af uheld.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det 16-årige danske skateboard-talent Viktor Solmunde styrtede onsdag i alle sine tre løb i kvalifikationen i disciplinen park ved OL i Paris.

Han var med i heat 1 med fem andre skatere, og danskeren fik den laveste score. Danskerens bedste score var 42,95.

Der mangler fortsat en række heat, men da det blot er de otte bedste på tværs af alle heat, der går videre til finalen, så er Solmunde allerede færdig ved OL, før alle heat er kørt, i og med at der allerede er otte konkurrenter, som onsdag eftermiddag har scoret højere end Solmunde.

I disciplinen park skates der i specialdesignede bowls med elementer, der minder om ramper og quarterpipes.

Det var ikke første gang, at Solmunde styrtede på park-banen midt på Concordepladsen i Paris.

På den første træningsdag faldt han på den kurvede og stejle bane. Uden at være i kontrol. Han er vant til at falde, men normalt når teenageren at orientere sig, så han lander uden at slå sig.

Solmunde afbrød kort efter træningen, og selv om de efterfølgende dage forløb uden uheld, var han påvirket, har han udtalt.

"Det chokerede og irriterede mig. Det har ikke lige været mine dage, de første dage her til OL," sagde Solmunde tidligere på ugen.

Onsdag i kvalifikationen faldt Solmunde ikke slemt og slog sig ikke, men han så efterfølgende ganske skuffet ud.