Spansk fodboldfan på vandring til Qatar forsvundet i Iran
Santiago Sanchez, en erfaren vandrer, tidligere faldskærms-soldat og kæmpe fodbold-fan er sidst blevet set i Iran efter at han havde hiket gennem 15 lande og delt sine oplevelser i detaljer på Instagram gennem de sidste ni måneder.
Den 41-årige spanier havde fortalt, at hans intentioner for turen var at finde ud af, hvordan andre mennesker levede før han skulle nå frem til Spaniens første kamp i slutrunden, der spilles den 23. november. "Ideen med rejsen er at motivere og inspirere andre mennesker med, at de kan komme meget langt med meget lidt", fortalte han AP fra Sulaymaniyah, en kurdisk by i det nordøstlige Irak.
Hans familie hørte sidst fra ham, da han krydsede grænsen til Iran den 2.oktober. Han planlagde at gå til hovedstaden Teheran, hvor en TV-station ønskede at interviewe ham. Næste skridt på rejsen ville have været Bandar Abbas, en havneby i det sydlige Iran, hvor han ville have rejst med båd til Qatar.
"Vi er meget bekymrede. Min mand og jeg kan ikke holde op med at græde. Efter otte eller ni dage, hvor vi ikke havde hørt fra ham, blev vi enige om, at vi måtte rapportere det" fortalte hans mor, Celia Cogedor, til AP. Det spanske udenrigsministerium har ingen information om hvor Sanchez kan befinde sig. Det spanske politi og diplomater forsøger at hjælpe familien.