Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Speedwaydansker brækker arm og fire ribben i VM-styrt: Kunne have gået meget værre

Ritzau
Anders Thomsen slap med brækkede knogler og en hjernerystelse, da han lørdag var involveret i et grimt styrt i Riga.
Anders Thomsen slap med brækkede knogler og en hjernerystelse, da han lørdag var involveret i et grimt styrt i Riga.Profimedia
Den danske speedwaykører Anders Thomsen har fået dommen, efter at han lørdag var ude for et grimt styrt ved VM-grandprixet i Riga.

Den 29-årige dansker har pådraget sig hjernerystelse, og samtidig har han brækket venstre arm og fire ribben.

Det skriver hans far, Jan Thomsen, på Facebook.

Selv om det kan lyde slemt, frygtede familien Thomsen, at styrtet kunne have givet endnu større skader.

"Hjernerystelse, brækket venstre arm og fire ribben. Ellers ingen andre skader - det kunne have gået meget værre," skriver faderen på Facebook.

Det var i sit første heat, at Anders Thomsen mistede herredømmet over speedwaycyklen. Han ramte barrieren med høj fart og fløj ud over både styret og barrieren.

Omgående blev han transporteret på en båre ind i en ambulance og kørt til hospitalet.

Det er anden gang på under et år, at Anders Thomsen styrter voldsomt.

I august sidste år pådrog han sig et åbent skinnebensbrud, da han var ude for et alvorligt styrt i Glasgow.

Han ligger nummer 14 i VM-stillingen. Det er usikkert, om skaderne forhindrer ham i at deltage det næste VM-grandprix 2. september i Cardiff.