Spillede med Wilander og var træner for Federer: Nu er han gået bort i en tidlig alder
"Han var elsket af alle", siger legenden Björn Borg.
Den tidligere tennisstjerne og stjernetræners bortgang er blevet bekræftet at hans familie på sociale medier.
Sideløbende med sin egen karriere, der bød på tre ATP-sejre, gjorde Lundgren sig bemærket som træner for store internationale spillere som Roger Federer, Marat Safin og Stanislas Wawrinka.
"Jeg hørte, at han var gået bort. Peter Lundgren var et vidunderligt menneske med et stort hjerte og en masse humor. Han var en meget god ven. Han var elsket af alle. Han vil blive savnet i tennisverdenen", siger Björn Borg til Aftonbladet.
Lundgren var blandt de svenske spillere, der fulgte med i kølvandet på Borgs enorme karriere. Han spillede sammen med store navne som Stefan Edberg og Mats Wilander.