Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sporting Lissabon køber 19-årigt stjerneskud fra FC Midtjylland

Svend Bertil Frandsen
Ousmane Diomande (til venstre) i kamp i den næstbedste portugisiske række
Ousmane Diomande (til venstre) i kamp i den næstbedste portugisiske rækkeProfimedia
Den 19-årige Ousmane Diomande fra FC Midtjylland har imponeret så meget på sit sit lejeophold i CD Mafra i den næstbedste portugisiske række, at Sporting Lissabon nu har købt ham fri. Det meddeler FC Midtjylland på deres hjemmeside.

"Ousmane har gennemgået en imponerende udvikling det seneste halve år, og det har skabt stor interesse flere steder i Europa", udtaler sportschef Svend Graversen og fortsætter:

"Det var planen, at Ousmane skulle tilbage og spille i FCM til sommer for at tage kampen op om en plads på førsteholdet, men vi har modtaget et bud, vi ikke har kunne takke nej til. Derfor lander vi i stedet en lukrativ aftale for både os og Ousmane."

Ousmane nåede at optræde 15 gange på FCM’s U19-hold, mens det blev til 16 kampe og et mål i Mafra. Hans meget lovende optrædener skabte interesse fra en række europæiske storklubber, men det var Sporting, der løb med hans signatur.

Selv siger Ousmane: "Jeg er taknemmelig for min tid i FC Midtjylland. Sammen med klubben lagde vi en god udviklingsplan, hvor jeg fra en ung alder fik muligheden for at få seniorerfaring. Det seneste halve år i Mafra har været utroligt lærerigt, og jeg ser tilbage på tiden med stor glæde."

Ousmane kan igen stå over for sine gamle holdkammerater, når FCM møder netop Sporting Lissabon i i Europa League-knockout playoffrunden med første kamp den 16. februar i Lissabon.