Sprudlende OB-offensiv knuser Hvidovre
Andreas Alms mandskab kom oplagt ud til opgøret og bragte sig allerede foran med 1-0 efter to minutter, da Johannes Selvén scorede sit første superligamål i OB-trøjen.
Hvidovre kom sig over den chokerende start, men OB var flere gange tættere på at gøre det til 2-0, end Hvidovre var på at gøre det til 1-1.
Indskiftet til anden halvleg skulle Don Deedson blot bruge et kvarter for at blive dobbelt målscore og gøre sejren til en sikker af slagsen til OB.
Hvidovre fik reduceret, men det var ikke nok for at skabe et mirakelcomeback, men OB scorede to gange efterfølgende.
Sejren betyder, at OB rykker op ottendepladsen med deres otte point. Hvidovre er fortsat uden sejr efter seks spillerunder.
Ind til anden halvleg foretog begge mandskaber to ændringer, hvor Simon Makienok fik sin debut, mens Don Deedson kom banen for OB.
Det viste sig at være en genialitet for cheftræner Andreas Alm, for Don Deedson skulle ikke bruge ret lang tid på nærmest at lukke kampen med sine to scoringer.
Hvidovres hjemmepublikum fik med under en halv time igen for første gang noget at juble over på eget græs, da Christian 'Greko' Jakobsen sendte bolden i nettet efter noget klumpspil i feltet.
Kort før tid gjorde Bashkim Kadrii det til 4-1, inden Franco Tongya fuldendte opvisningen langt inde i tillægstiden.