Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Støvlerne er stillet på hylden: Fàbregas var midtbanespilleren, der kunne det hele

Andreas Würtz Adamsen
Cesc Fàbregas blev blandt andet verdensmester med Spanien i 2010.
Cesc Fàbregas blev blandt andet verdensmester med Spanien i 2010.Profimedia
Lørdag indstillede 36-årige Cesc Fàbregas officielt sin karriere som fodboldspiller efter en enkelt sæson i den italienske Serie B med Como 1907. Den spanske midtbanespiller kan se tilbage på en enormt flot karriere, hvor han beviste sig på flere forskellige positioner og i flere forskellige roller.

Nogle gange brager teenagere bare igennem på selv de største scener og slår navnet fast med syvtommersøm, selvom alderskolonnen ikke engang siger 20 år endnu. Sådan var det for Wayne Rooney, sådan var det for Kylian Mbappé, for Lionel Messi, og sådan var det ikke mindst for Cesc Fàbregas.

Men nu er det slut. Den 36-årige catalaner annoncerede lørdag, at han har indstillet karrieren som aktiv spiller for i stedet at igangsætte en tilværelse som træner, i første omgang for reserverne i den norditalienske klub Como 1907.

Tilbage kan Cesc Fàbregas altså kigge på en både lang og glorværdig karriere, hvor spanieren i sine velmagtsdage var blandt verdens allerbedste midtbanespillere, men det er ikke kun på den centrale midtbane, at den forhenværende Arsenal-profil har gjort sig.

Således har den 36-årige nu tidligere spiller oplevet lidt af hvert i løbet af sin karriere. Da Fàbregas i 2003 smadrede ind på Arsène Wengers Arsenal-mandskab og tog Premier League med storm, var det som en hårdtarbejdende, dynamisk, felt-til-felt midtbanespiller.

Målfarlig, teknisk dygtig, kreativ, men samtidig med en stor fysik og et enormt løbepensum etablerede Fàbregas sig som en af de bedste centrale midtbanespillere i den fineste engelsk række. Han var da også med til at vinde FA Cuppen, og hjalp Arsenal med at nå Champions League finalen i 2006.

Men det blev aldrig til hverken en Premier League-titel eller et Champions League-trofæ med Arsenal. For særligt ét hold, som han led finalenederlag til i 2006 i Paris, spøgte igen og igen på Emirates Stadium. FC Barcelona.

Her trådte Cesc Fàbregas nemlig sine børnesko, var en del af det berømte La Masia akademi, hvor han sågar var en del af samme årgang som Lionel Messi og Gerard Piqué. Særligt sidstnævnte skulle vise sig at presse på i forsøg på at få Fàbregas tilbage til den catalanske hovedstad.

For i kølvandet på den spanske VM-triumf i 2010, da trofæet og sejren skulle fejres, fik Piqué allieret sig med blandt andet den tidligere Barça-spiller Pepe Reina, og en tydeligt betuttet Cesc Fàbregas fik trukket en Barcelona-trøje over hovedet.

De engelske medier og Arsenal, fans såvel som ledelse, var oprørte, men det skulle vise sig profetisk, for skiftet var som nærmest skrevet i stjernen. Fàbregas skulle tilbage til Camp Nou, og det kom han.

Tiden i Barcelona blev dog aldrig for alvor nogen succes for Fàbregas, og det blev i alle tilfælde ikke et langt og lykkelige ægteskab, for det blev kun til tre sæsoner i Barça, før end Fàbregas igen rejste fra Catalonien til London.

Selvom Fàbregas ellers viste sig at mestre flere roller efter sit skifte i Barcelona, var det også en tid, der blev karakteriseret af voldsomme formnedgange i de afgørende perioder af sæsoner. Fàbregas blev kendt for at starte godt men slutte skidt i Barcelona.

Målet kunne han til gengæld sagtens finde, og han viste sig faktisk at være en strålende falsk nier. Her fik Fàbregas flere gange lov at spille, og da Spanien i 2012 blev europamestre for anden gang i rap, var det med netop Fàbregas på ”toppen” i rollen som en falsk nier.

Men tilbage til London gik turen altså. Denne gang dog ikke til Arsenal, men i stedet til Chelsea, hvor José Mourinho var vendt retur. Portugiseren så således Fàbregas som den perfekte midtbanespiller til sit nye Chelsea-mandskab, og det skulle vise sig at holde stik.

For selvom Fàbregas måske nok havde sin bedste år rent individuelt i tiden som Arsenal- eller Barcelona-spiller, så var det særligt i Chelsea, at trofæerne kom i hus. Først i sin allerførste sæson på Stamford Bridge, og sidenhen i 2017.

Her havde Antonio Conte taget roret i Chelsea, og fra sin position dybt i banen udgjorde Fàbregas et strålende makkerpar med N’Golo Kanté. Fra brusende, dynamisk, felt-til-felt midtbanespiller over falsk nier, til en Andrea Pirlo-agtig rolle. Fàbregas har gennem hele karrieren bevist, at han har mestret de fleste af spillets facetter.

Til gengæld gik det også hurtigt nedad for Cesc Fàbregas. I januar 2019 skiftede han Chelsea ud med Monaco, og opholdet på den franske riviera blev en skuffende omgang for Cesc, før end han i 2022 sluttede sig til føromtalte Como.

Her blev det til 17 kampe i Serie B, hvilket bragte karrieretotalen op på imponerende 847 førsteholdskampe, 110 af dem på det spanske landshold, med en målhøst lydende på 130 scoringer og et hav af oplæg gennem årene.

Men 20 år efter debuten i Arsenal, er Cesc Fàbregas altså klar til næste kapitel: Trænergerningen. Om han formår at følge i fodsporene på sine landsmænd Xavi, Xabi Alonso og Mikel Arteta, og gøre det med succes, skal tiden vise. For nuværende kan det i hvert fald konstateres, at Lionel Messi er last man standing fra Barcelonas legendariske årgang 87.