Statistisk er han den største nogensinde, men Novak Djokovic bliver aldrig "The Goat"
For ca. tre uger siden vandt Novak Djokovic Australian Open for tiende gang i karrieren ved at besejre Stefanos Tsitsipas i finalen. Med den 22. grand slam-triumf tangererede Djokovic rivalen Rafael Nadal. De to har vundet flest grand slam-titler af alle i herresingle. Samtidig rykkede han op som nr. 1 på verdensranglisten, hvor han sammenlagt har ligget 375 uger i karrieren.
Djokovic’s imponerende bedrift pustede igen til ilden omkring diskussionen om hvem der er ”The Goat” i tennisverdenen. Det engelske ord 'goat' betyder ikke bare ged - men i sportens universielle sprog står det for 'Greatest of all Time', altså den bedste nogensinde.
Hvis man blot tager en ren statistisk tilgang til emnet, så er ikke nogen tvivl om, at Djokovic er ”The Goat”. Roger Federer har indstillet karrieren, og med de fysiske problemer, som Rafael Nadal bakser med, er det temmelig urealistisk at tro, at spanieren vil kunne vinde flere Grand Slams, (det skulle da lige være hvis Nadal ønsker at slutte karrieren som Kongen af Roland Garros ved at vinde endnu en French Open titel).
Samtidig fører Djokovic også head-to-head-statistikkerne mod både Roger Federer og Rafael Nadal. Mod Federer har Djokovic igennem tiderne vundet 27 og tabt 23 kampe mens statistikken mod Nadal også er i serberens favør med 30-29. Alligevel vil jeg hævde, at Djokovic i folkemunde aldrig vil tilegne sig titlen som ”The Goat”, dertil har Djokovic simpelthen for mange skeletter i skabet, for mange uheldige beslutninger og optrædener, som vil kaste en mørk skygge hen over en glorværdig karriere, når serberen engang lægger ketsjeren på hylden.
Derudover skal lægges en spillestil, som ikke kan betegnes som videre elegant. Der er ingen tvivl om, at Djokovic kan hæve sit spil flere niveauer, når han har brug for det, og han kan spille i et højere tempo end nogen andre spillere på ATP Touren. Men der er bestemt ingen ”wauw-faktor” over hans spil, og hans værste kritikere vil måske endda betegne hans spillestil som værende temmelig robot-agtig. I modsætning til Djokovic står Nadals ikoniske forhånd, som specielt på grus har revet modstanderne rundt. Ingen af dem kan dog konkurrere med Federer´s graciøse, elegante stil, hvor schweizerne af og til kunne se ud som om det hele ragede ham en høstblomst og alligevel vinde komfortabelt.
For at kunne tilegne sig titlen som ”The Goat” er det nødvendigt, at man ikke kun statistisk har været en klasse over alle andre. Journalisten Mark Canizzzaro fra ”The New York Post” skrev i et indlæg, at Federer fortjener titlen som ”The Goat”, ”fordi han som tennisspiller og menneske er fejlfri”, og bedre kan det vel næsten ikke udtrykkes.
Federer har som menneske og tennisspiller sat en standard, som andre vil forsøge at leve op til. Men det er langt fra de fleste, der formår det. Heller ikke Djokovic. Corona vil for evigt stå printet hen over Djokovic´s eftermæle. Man kan mene hvad man vil om det er rigtigt eller forkert at blive vaccineret for Corona, og den diskussion vil jeg slet ikke gå ind i. Men beslutningen om ikke at lade sig vaccinere har været et PR-selvmål af gigantiske proportioner for serberen og har haft og vil stadig have voldsomme konsekvenser for Djokovic.
Man husker også serberens rolle som arrangør af Adria Tour i 2020, som blev arrangeret i kølvandet på tennissportens Corona-lockdown. Men det blæste Djokovic højt og fint på, 4.000 tilskuere gik gennem tælleapparaterne i Beograd, spillere, deriblandt Dominic Thiem og Alexander Zverev tog selfies med fans and bold-drenge – og piger måtte håndtere svedige håndklæder. Turneringen levede op til de daværende krav i Serbien, men blev i medierne beskrevet som et ”Corona horrow show”, og naturligvis endte Djokovic og hans kone Jelena samt tre spillere (Grigor Dimitrov, Viktor Troicki samt Borna Coric) med at blive syge.
Det vil være synd at sige, at Federer er nogen engel. Undertegnede har selv bevidnet, hvordan han i ungdomsårene skændtes med dommere og ødelagde den ene ketcher efter den anden, hvis tingene ikke gik hans vej. Men Federer fik styr på sine dæmoner, og har senere udviklet sig til en af de ypperste rollemodeller i sport, en slags ”bedstemor´s drøm”. Det samme kan ikke siges om Djokovic. Der er ingen tvivl om at serberen higer voldsomt efter den anerkendelse, som Federer og Nadal er blevet til del. Men han når aldrig det niveau. Dertil er der for mange møgsager, der er fuldt i hans kølvand.
I september 2020 blev han således diskvalificeret for at have skudt en bold efter en linjedommer ved US Open. På tv-billederne kunne man se, at Novak Djokovic uden at kigge skød bolden ned mod bagvæggen, hvor den ramte en linjedommer på halsen. Serberen gik efterfølgende hen for at undskylde til den kvindelige dommer, der straks havde lagt sig på jorden, men skaden var allerede sket. Det var nu ikke den eneste hændelse, hvor han på banen har pådraget sig mediernes negative søgelys. I 2016 blev han således frustreret over, at han ikke kunne udnytte en breakbold mod tjekkiske Tomas Berdych i French Open, hvilket resulterede i, at han kastede sin ketcher bagud og var tæt på at ramme en linjedommer.
Den sidste hændelse, der stiller Djokovic i et skidt lys, daterer sig blot tilbage til dette års Australian Open, hvor hans far havnede i modvind for at posere med fans, der bar det russiske flag. Djokovic mente senere, at episoden var blevet misfortolket, men spørgsmålet er om verdensranglistens nr. 1 har gjort nok for at distancere sig fra den meget kontroversielle alliance mellem Serbien og Rusland.
Debatten om hvem der virkeligheden er ”The Goat” vil fortsætte med at dele meninger blandt passionerede tennis fans. Man må naturligvis have respekt for serberens imponerende statistik, mens hans opførsel i Australien, hvor han ofte havde meningsudvekslinger med tilskuerne aftvang kun respekt blandt serbiske anden-generations indvandrere.
Djokovic har for længst forpasset sin chance for at udfordre Federer´s aura og den betydning schweizeren har haft tennis-sporten. Derfor er det ligegyldigt, hvor mange sejre serberen noterer sig for fremover: Djokovic bliver aldrig ”The Goat”.