Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Stor svensk håndboldprofil knæskadet: Ude på ubestemt tid

Svend Bertil Frandsen
Nina Koppang var en af profilerne for Sverige ved OL
Nina Koppang var en af profilerne for Sverige ved OLLUDVIG THUNMAN / Bildbyran Photo Agency / Profimedia
Den svenske håndboldstjerne Nina Koppang, der til daglig spiller i Vipers Kristiansand, er blevet opereret for en meniskskade, og misser EM til december eftersom hun ikke kommer tilbage på håndboldbanen i en lang periode.

Koppang pådrog sig en meniskskade tidligere på måneden, men det var ikke umiddelbart klart, hvor alvorlig skaden var. Nu har hun gennemgået en operation, som sætter hende på sidelinjen i en længere periode.

"Ja, kan bekræfte det. Vi forventer hende ikke før jul", siger Vipers' læge, Erik Welhaven Løchen, til NTB.

Den svenske landsholdschef Tomas Axnér sagde søndag til Svensk Radiosporten, at han ikke forventer, at Koppang er klar til at spille EM.

"Hun er blevet opereret, og der er en skade på menisken, som har en lidt længere genoptræningsperiode. Det er meget tvivlsomt, om hun bliver klar til mesterskabet i november", siger han ifølge VG.

22-årige Koppang blev hentet til Vipers i sommer fra fra svenske Sävehof og skrev under på en treårig kontrakt med Kristiansandsklubben.

Højrebacken leverede en række solide kampe for Sverige under OL i Paris og har også været en af profilerne for det norske hold i begyndelsen af sæsonen.