Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Store profiler ikke med i dansk trup til EM-slutrunden: Se holdet her

Svend Bertil Frandsen/Ritzau
Sandra Toft kommer ikke med til EM-slutrunden
Sandra Toft kommer ikke med til EM-slutrundenIndependent Photo Agency / Alamy / Alamy / Profimedia
Målmanden Sandra Toft blev forbigået, da Jesper Jensen tirsdag udtog sin 16-mand store trup til den forestående EM-slutrunde. Heller ikke Kathrine Heindahl, Mette Tranborg eller Louise Burgaard er med i truppen. Slutrunden spilles d. 28 november - 15. december.

De danske håndboldkvinder drager til EM uden den vanlige anfører Sandra Toft.

Den mangeårige landsholdsmålvogter er ikke en del af den trup, som landstræner Jesper Jensen har udtaget til EM-slutrunden i december.

Det oplyser DanskHåndbold i en pressemeddelelse.

Foruden Sandra Toft er andre vanlige landsholdsspillere som Louise Burgaard, Mette Tranborg, Kathrine Heindahl, Simone Petersen og Elma Halilcevic heller ikke med i truppen.

Bagspillerne Helene Kindberg Hansen og Stine Eiberg Jørgensen får slutrundedebut.

Landstræner Jesper Jensen forklarer, at de danske håndboldkvinder har været gennem et fysisk hårdt år, hvilket har spillet en rolle i den endelige trup.

"Det har været et vildt år med mange kampe for mange spillere, og OL har kostet kræfter hos nogen, mens andre døjer med småskader", siger landstræneren i pressemeddelelsen.

Trods fraværet af flere rutinerede landsholdsspillere ser Jesper Jensen frem til, at nye kræfter kan få chancen til slutrunden.

"De næste i rækken er i den grad klar til at tage over, og de spillere, som vi har udtaget til EM, udgør en perspektivrig fremtid for dansk håndbold", lyder det videre.

De 16 spillere i EM-truppen skal også spille Golden League i Danmark 21., 23. og 24. november.

I de testkampe er det Norge, Rumænien og Holland, der kommer på besøg.

Danmark indleder EM 29. november i Basel.

Kroatien, Schweiz og Færøerne er modstanderne i det indledende gruppespil.

Går Danmark videre til mellemrunden og eventuelt finaleweekenden, spilles begge dele i Wien.

Sådan ser holdet ud:

Måmænd:

Anna Kristensen, Team Esbjerg

Althea Reinhardt, Odense Håndbold

Fløjspillere:

Trine Østergaard, CSM Bucuresti

Andrea Aagot Hansen, Odense Håndbold

Emma Friis, CSM Bucuresti

Stregspillere:

Sarah Iversen, Ikast Håndbold

Rikke Iversen, Team Esbjerg

Kaja Kamp, Team Esbjerg

Bagspillere:

Stine Eiberg Jørgensen, Nykøbing Falster Håndbold 

Kristina Jørgensen, Györ

Anne Mette Hansen, Metz

Line Haugsted, Team Esbjerg

Michala Møller, Team Esbjerg

Mie Højlund, Odense Håndbold

Helena Elver, Odense Håndbold

Helene Kindberg, København Håndbold