Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Store skadesproblemer på Fyn inden genstart: OB må undvære to målmænd i forårspremiere

Ritzau
Hans Christian Bernat er ude med en skade
Hans Christian Bernat er ude med en skadeProfimedia
I efterårssæsonen deltes Martin Hansen og Hans Christian Bernat om spilletiden i OB's mål.

Når OB fredag aften tager hul på forårssæsonen, er ingen af dem at finde i truppen.

Begge døjer således med skader og er ikke blandt cheftræner Søren Kroghs udvalgte.

Dermed skal en debutant vogte det fynske bur i udekampen mod Viborg.

Det ligger til at blive norske Viljar Myhra, der blev hentet til OB på en femårig kontrakt i slutningen af vinterens transfervindue.

Den 27-årige Myhra kom fra Strømsgodset og har spillet 141 kampe i den bedste norske række samt været inde omkring landsholdet uden at få debut.

Alternativet til målmandsposten til fredagens kamp er den 19-årige Magnus Nielsen.

Til kampen i Viborg må OB desuden se bort fra Sven Köhler og Alasana Manneh.

OB ligger inden forårssæsonen nummer ni i Superligaen med 17 point, hvilket er tre flere end Vejle under nedrykningsstregen.

Viborg har 19 point på ottendepladsen.

Der er kickoff i domkirkebyen klokken 19, og du kan følge kampen live i Flashscores Match Centre.