Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Succes-træner forlader Dortmund trods formidabel sæson

Succes-træner forlader Dortmund trods formidabel sæson
Succes-træner forlader Dortmund trods formidabel sæsonProfimedia
Edin Terzic stopper som træner for Dortmund. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

"Kære Dortmund-fans. Selv om det virkelig gør ondt på mig lige nu, vil jeg gerne fortælle jer, at jeg forlader klubben.  Det var en stor ære at kunne føre denne store klub til en sejr i DFB-pokalen og senest til en Champions League-finale."

"Jeg bad de ansvarlige om et møde efter vores finale på Wembley, fordi jeg efter ti år i BVB, føler, at den kommende start bør være med en ny mand på sidelinjen. "

"Alle, der kender mig, ved, at der i løbet af de seneste ugers beslutningsproces har banket to hjerter i mit bryst. Men selv efter intensive diskussioner har min grundlæggende følelse ikke ændret sig. "

"Jeg ønsker altid kun Borussia Dortmund det allerbedste og siger ikke farvel, men på gensyn", siger Terzic.

For Edin Terzic vil det være historien om lige ved og næsten i tiden som træner for storklubben.

I 2022 var klubben snublende tæt på at vinde det tyske mesterskab, men kiksede i sidste spillerunde og måtte se titlen gå til Bayern München.

Og i maj tabte holdet trods en pæn portion store chancer til Real Madrid i kampen om trofæet i Europas største klubturnering.

Dog kan han trøste sig med, at det i 2021 lykkedes at vinde pokalturneringen.