Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sværvægteren Tyson Fury lover blodbad i boksebrag mod Derek Chisora

Ritzau/Reuters
Tyson Fury og Derek Chisora ved indvejningen fredag.
Tyson Fury og Derek Chisora ved indvejningen fredag.Profimedia
Lørdag aften byder på den længe ventede kamp mellem Tyson Fury og Derek Chisora. Fury mener, at publikum kan forvente et en hård og voldsom kamp.

Den britiske verdensmester i sværvægtsboksning Tyson Fury lover, at kampen mod landsmanden Derek Chisora lørdag i London bliver et blodbad.

"I morgen aften skal vi kæmpe igen, og vi kommer til at levere en fuldstændig fantastisk kamp", sagde Fury ved indvejningen fredag.

"Blodbad. Forvent et blodbad i morgen. Det stikker af."

Lørdagens sværvægtskamp kan blive en kort affære for de omkring 60.000 tilskuere, der ventes at se kampen på Tottenham Hotspur Stadium.

Fury er den forsvarende verdensmester i sværvægtsboksning og ubesejret. Han har tidligere vundet over Chisora to gange, som desuden har tabt tre ud af sine seneste fire kampe.

"Om det bliver 1 eller 12 runder, så er jeg klar. Jeg er klar til krig", sagde Fury.

Fury blev vejet ind til 121,8 kilo og Chisora til 118,2 kilo.

Den 34-årige verdensmester kom til indvejningen med sit VM-bælte over skulderen til lyden af hans egen indspilning af sagen "Sweet Caroline".

De to briter stod ansigt til ansigt, og Fury kunne kigge ned på sin ældre og lavere modstander.

Der blev viftet et stykke hvidt papir mellem de to bokseres ansigt, men ingen af dem kiggede væk eller trådte et skridt tilbage.

De to briter mødtes senest i 2014, hvor Chisora måtte give op i tiende runde.

38-årige Chisora var klædt i en bandana med det britiske flag, der dækkede størstedelen af hans ansigt, solbriller og en kasket.

"Jeg er sitrende. Jeg glæder mig. Det bliver elektrisk", sagde Chisora, mens han trådte op på vægten.

Chisora blev spurgt, hvilke planer han havde for aftenen inden boksebraget.

Til det svarede han, at han havde tænkt sig at slappe af derhjemme med sin familie og måske se et madlavningsprogram med sin datter.