Eriksson var en lavmælt, men beslutsom træner, som førte hold i Sverige, Portugal og Italien til store trofæer i 1980'erne og 1990'erne, før han overtog jobbet i England i 2001, hvor han stod i spidsen for stjerner som David Beckham, som han fik et tæt forhold til.
Eriksson meddelte i januar, at han var uhelbredeligt syg af kræft i bugspytkirtlen, og han brugte en stor del af de efterfølgende måneder på at genoptage forbindelsen med mange af de steder og mennesker, der var centrale for hans karriere, inden han døde i sidste måned.
Begravelsen fandt sted i Torsby, en landlig by med mindre end 5.000 indbyggere nær grænsen til Norge, og flere hundrede mennesker deltog i kirken, herunder Beckham.
Andre fulgte gudstjenesten på en storskærm, der var sat op udenfor, og begravelsen blev dækket af svenske medier.
Hyldester strømmede ind fra premierministre, klubber og tidligere spillere, da nyheden om hans død kom, mens landshold som England og Sverige spillede med sorte armbind under den seneste landskampspause.
Eriksson, der i Sverige blot var kendt som "Svennis", førte England til kvartfinalerne ved VM i 2002 og 2006 og til EM i 2004 som manager for en gylden generation af spillere, der ud over Beckham omfattede stjerner som Frank Lampard, Wayne Rooney og Steven Gerrard.
Han begyndte at opbygge sit internationale omdømme, da han førte den svenske klub IFK Göteborg til UEFA Cup-titlen i 1982 og fortsatte med at vinde sølvtøj som træner for portugisiske Benfica og de italienske klubber AS Roma, Fiorentina, Lazio og Sampdoria.
Da han ikke kunne afslutte Englands trofætørke, forlod han roret på landsholdet i 2006 og fortsatte med at træne Manchester City og Leicester City samt Mexico og Elfenbenskysten og klubber i Kina og Filippinerne.