Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sviatchenko scorer selvmål i sidste minut af storsejr

Ritzau
Sviatchenkos Houston vandt trods hans selvmål.
Sviatchenkos Houston vandt trods hans selvmål.https://www.houstondynamofc.com/
Erik Sviatchenko scorede natten til torsdag dansk tid selvmål i 90. minut af opgøret mellem Houston Dynamo og Vancouver Whitecaps.

Dermed fik danskeren en uheldig rolle i kampen, der dog endte 4-1 til Sviatchenkos Houston Dynamo.

Hector Herrera, Griffin Dorsey, Ivan Franco og Ibrahim Aliyu scorede for hjemmeholdet.

Med sejren ligger Houston Dynamo på fjerdepladsen i MLS Western Conference efter at have spillet 29 kampe.

Mikael Uhre blev skiftet ind for Philadelphia efter 56. minutter i en 2-2-kamp på udebane mod Charlotte FC.

Han blev skiftet ind ved stillingen 1-0 til Charlotte FC, der også nåede at udbygge sin føring til 2-0, før Philadelphia reducerede til først 2-1 og dernæst 2-2 på straffespark i syv minutters overtid.

Erik Sviatchenko har siden 24. marts været på kontrakt i Houston Dynamo, hvor han kom til fra FC Midtjylland.

Sviatchenko nåede at spille 322 kampe for FCM fordelt på to ophold i klubben. Det blev til tre mesterskaber og to pokaltriumfer.

Ind imellem var han et smut i skotske Celtic, hvor det blev til 63 kampe.

Den 31-årige har fået 14 kampe i MLS i løbet af i år.