Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Svingdøren i OB drøner videre: Snupper transferfri topscorer i Hobro

Ritzau
Svingdøren i OB drøner videre: Snupper transferfri topscorer i Hobro
Svingdøren i OB drøner videre: Snupper transferfri topscorer i HobroProfimedia
Fredag har Odense-klubben således lavet en fireårig kontrakt med Don Deedson Louicius, der kommer til fra 1. divisionsklubben Hobro på en fri transfer.

Det skriver OB på sin hjemmeside.

"Don Deedson er en hurtig én mod én-spiller, som giver os endnu flere redskaber at arbejde med, når vi ønsker at udvikle vores offensiv."

"Siden 2019 har han tilpasset sig Danmark og dansk fodbold, hvilket gør tilvænningen kortere til OB og 3F Superligaen. Vi glæder os nu til at starte arbejdet sammen med Deedson i de kommende sæsoner", siger Björn Wesström, der er fodbolddirektør i OB, til ob.dk.

Den venstrebenede kantspiller lavede 11 mål og blev topscorer for Hobro i sidste sæson.

"OB er en stor klub - for mig er det en af de fem største i Danmark - og fansene er fede, så jeg elsker, at jeg nu er her. Nu glæder jeg mig bare til at spille den første hjemmekamp med mine nye holdkammerater foran alle fansene", siger Don Deedson Louicius til ob.dk.

OB's nye offensivspiller har spillet fire A-landsholdskampe for Haiti.

Han er den sjette nye spiller i OB denne sommer. Tidligere har fynboerne hentet forsvarsspillerne Leeroy Owusu og Sauli Väisänen samt Rami Al-Hajj, Johannes Selvén og Mohamed Buya Turay til offensiven.

Omvendt er offensivprofilen Yankuba Minteh solgt til Newcastle, Jakob Breum til hollandske Go Ahead Eagles og Joel King til Sydney FC, mens Jeppe Tverskov transferfrit er skiftet til FC Nordsjælland.

Den islandske midtbanespiller Aron Thrandarson, den norske back Jørgen Skjelvik, den lejede finske tekniker Naatan Skyttä, angriberen Kenneth Zohore, tuneseren Omar Jebali og Musa Juwara er alle taget videre ved kontraktudløb eller endt lejemål.