Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Syv Brøndby-fans får fængselsstraffe for volk mod FCK´ere

Brøndby-fans i det seneste derby mod FC København
Brøndby-fans i det seneste derby mod FC KøbenhavnMichael Barrett Boesen / Alamy / Alamy / Profimedia
Syv mænd fra fanmiljøet omkring Brøndby IF er fredag idømt fem måneders ubetinget fængsel for overfald på tre FCK-fans.

De fem er dømt for en episode ved et busstoppested nær Åmarken Station i Hvidovre om aftenen 18. august i fjor.

Her blev en gruppe på tre FCK-tilhængere overfaldet af maskerede gerningsmænd. FCK'erne havde været til fodboldkamp på Hvidovre Stadion, hvor københavnerne havde spillet udekamp mod Hvidovre.

Brøndby-tilhængerne havde befundet sig i et fanklubhus på Kornmarksvej i Brøndby, hvor en gruppe af de mest hårdkogte tilhængere fra vestegnsklubben holder til.

Herfra var de i to biler kørt til Hvidovre. I en chat på den krypterede tjeneste Telegram havde de talt sammen om overfaldet.

Mathias Johannsen oplyser, at retten i strafudmålingen lagde vægt på overfaldets karakter og på, at de syv mænd havde handlet i forening.

Anklagemyndigheden havde forlangt domfældelse efter straffelovens paragraf om grov vold. Retten vurderede imidlertid, at der alene var tale om såkaldt simpel vold.

Retten dømte desuden de syv efter straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang, fordi en af FCK-tilhængerne blev tvunget til at tage sin fantrøje af.

Omtaler