Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Szczesny dropper pensionen og skriver under med Barcelona

AFP
Wojciech Szczesny så Barcelona mod BSC Young Boys i Champions League i tirsdags.
Wojciech Szczesny så Barcelona mod BSC Young Boys i Champions League i tirsdags.Joan Valls / Urbanandsport / NurPhoto / NurPhoto via AFP
Den polske målmand Wojciech Szczesny var egentlig gået på pension, men skrev onsdag under med den spanske storklub Barcelona.

"Barcelona og spilleren Wojciech Szczesny har indgået en aftale indtil 30. juni 2025," fortæller FC Barcelona i en pressemeddelelse.

Den tidligere Arsenal- og Juventus-målmand kommer til, efter at Barcas førstevalg på målmandsposten Marc-André ter Stegen er ude indtil slutningen af sæsonen på grund af en alvorlig knæskade, som han pådrog sig den 22. september.

Szczesny trak sig tilbage denne sommer efter at have deltaget i EM 2024 for Polen, men nu er den 34-årige målmand vendt tilbage for at spille i La Liga for første gang.

Målmanden havde sagt, at han "ikke har hjertet med mere", efter at han forlod Juventus i august.

Szczesny har spillet over 600 professionelle kampe for diverse klubber og det polske landshold i løbet af sin karriere og har vundet tre Serie A-titler og tre italienske pokaler med Juventus samt to FA Cups med Arsenal.

Barcas reservemålmand Inaki Pena er startet i stedet for den skadede Ter Stegen i de seneste kampe.