Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Taget lettede i Royal Arena: Dansk herredouble klar til VM efter kæmpe overraskelse

Flashscore
Taget lettede i Royal Arena: Dansk herredouble klar til VM efter kæmpe overraskelse
Taget lettede i Royal Arena: Dansk herredouble klar til VM efter kæmpe overraskelseMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup skabte fredag eftermiddag en kæmpe overraskelse ved VM i Badminton, der på det nærmeste fik taget til at lette i Royal Arena, da de slog de indiske forhåndsfavoritter Satwiksairaj Rankireddy og Chirag Shetty med 21-18, og 21-19, hvilket betyder at Danmark nu er garanteret mindst 'en medalje ved VM.

Der var en fest i København fredag eftermiddag, hvor Kim Astrup og Anders Skaarup osede af selvtillid i deres kvartfinale ved VM.Mod de andenseedede indere, Satwiksairaj Rankireddy og Chirag Shetty, var de underdogs, men endte med at tage sejren 21-18, 21-19.

Danskerne pressede fra start inderne, der begik flere fejl, og det gav en tidlig dansk føring på 5-1.

Astrup og Skaarup var godt forberedte på deres modstandere og aflæste indernes styrker og svagheder.

Flere gange skød de bolden højt op i luften og gav plads Rankireddys dødbringende smash, der røg i nettet flere gange. Inderne havde svært ved at finde baglinjen, og det gav danskerne overskud.

Danskerne holdt sig i front med 11-6 ved pausen. Herefter øgede de niveauet endnu mere, trykkede mere fremad og sørgede for et højt tempo, som førte til endnu flere fejl fra den indiske herredouble.

Flere danske point og dårlige indiske server gav den ellers altid glade Rankireddy en trist mine, og der kom godt gang i hjemmebanestemningen i den fyldte Royal Arena.

Det var der da også grund til, for selv om inderne trykkede til, sluttede første sæt 21-18 til danskerne.

I andet sæt viste den danske duo tænder i flere drabelige dueller, og ved opholdet stod det 11-7 i dansk favør.

Inderne tog farten ud af spillet og fik fire point i streg, og der blev buhet i Royal Arena. 15-15 stod det efter 41 minutters spil, og danskerne kom for første gang under pres.

Astrup og Skaarup fik gang i benene igen, og det gav straks pote med gode server og smil.

Lidt for spændende blev det til sidst, hvor det stod 20-19, men danskernes overblik var for stort, og andet sæt sluttede 21-19.

Anders Skaarups ketcher røg ud til publikum, og Royal Arena brød ud i klapsalver og jubel over de to herrers triumf.