Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tilbage i Top 100: Tauson forlænger sejrsstime med flot semifinalesejr

Clara Tauson er tilbage i Top 100
Clara Tauson er tilbage i Top 100 Sandrine Thessilat/Scanpix
Tennisspilleren Clara Tauson fortsætter sin stime af sejre. Fredag aften vandt hun sin semifinale ved WTA 125-turneringen i franske Limoges. Her besejrede hun italieneren Lucia Bronzetti - verdens nummer 57 - med cifrene 6-3, 7-5.

Dermed er hun klar til lørdagens finale, hvor modstanderen bliver Anhelina Kalinina fra Ukraine. Med finalepladsen sikrede Tauson sit comeback på verdensranglistens top-100.

Efter semifinalesejren står hun til at avancere til en placering som nummer 96. Vinder hun også finalen, kan hun ryge op på 85.-pladsen. Tilbage i februar var Tauson helt oppe som nummer 33 i verden.Profimedia

Siden er hun raslet tilbage, efter at hun i lange perioder af sæsonen har værProfimediaet ukampdygtig på grund af en rygskade. 24. oktober røg hun helt ned som nummer 140, men siden har hun arbejdet sig tilbage ved at spille turneringer på et lidt lavere niveau.

Overlevede fem breakbold i åbningsparti

Tauson kom godt fra start, brød ved første lejlighed og bragte sig foran med 3-0. Med til historien hører dog, at Tauson måtte igennem et hårdt åbningsparti i egen serv, hvor hun overlevede fem breakbolde, inden hun selv udnyttede sin sjette chance for at tage partiet.

Siden kom partierne mere sikkert i hus, og Tauson servede sættet hjem på sin tredje sætbold med en stærk førsteserv, efter at hun på de to første sætbolde havde sendt bolden i nettet.

I andet sæt var Bronzetti mere aggressiv fra start, og hun bragte sig på 2-0. Tauson brød dog tilbage med det samme, da hun havde succes med en fræk stopbold.

Derefter fulgtes spillerne ad til stillingen 5-5, før Tauson igen formåede at bryde modstanderens serv. Derefter servede hun sejren hjem uden problemer med et rent parti, hvor hun afsluttede med en forhåndsvinder.