Taylor Swift og Super Bowl trak rekordmange seere
Det oplyser analysevirksomheden Nielsen, skriver CBS.
Seertallet er højere end nogensinde før.
Sidste år blev rekorden også slået med 115,1 millioner senere på tværs af tv og streamingtjenester.
Hypen omkring slutkampen i NFL har tilsyneladende været særligt stor i år, men ikke nødvendigvis på grund af sporten i sig selv.
En stor del af dækningen har handlet om sangstjernen Taylor Swift, der har fulgt sin kæreste Travis Kelce, som spiller fra Kansas City Chiefs, på tribunerne i løbet af sæsonen.
Selv om Swift lørdag gav koncert i Tokyo i Japan som en del af sin verdensturné, var hun også på tribunen i Las Vegas under Super Bowl.
Ifølge markedsføringsvirksomheden Apex har Swift og Kelces forhold bidraget med 331,5 millioner dollar i brandværdi til NFL.
Det svarer til omkring 2,3 milliarder kroner.
Kansas City Chiefs vandt opgøret 25-22 over San Francisco 49ers efter overtid.
Det er tredje titel på fem år for Kansas City Chiefs, der også vandt i 2023.
Med sejren blev Kansas City Chiefs det første hold til at genvinde Super Bowl, siden New England Patriots gjorde det tilbage i 2005.